Bilag til forsvarsministerens
skrivelse af 16. november 2004
(B 42-spørgsmål 40)
Spørgsmål nr. 40:
Finder ministeren det veldokumenteret, at al-Zarqawi er den altdominerende politiske
og militære kraft blandt de væbnede irakere i Fallujah?
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst at:
"Al-Zarqawis tilhængere vurderes at udgøre en væsentlig del af modstanden i Fallujah. Herudover deltager
tilhængere af det lokale råd af religiøse lærde (Shura) i modstandskampen, ligesom der er nationalistiske sunnitiske
grupper med i kampene. Generelt udføres størstedelen af angrebene mod den multinationale sikringsstyrke og de
irakiske sikkerhedsstyrker i det centrale Irak af sunnitiske nationalister. Sunni-ekstremistiske terrorgrupper, herunder
Abu Musab al Zarqawis netværk, står bag en del af angrebene, navnlig de mere spektakulære og tabsgivende
angreb".
Jeg kan henholde mig hertil.
Side 1/1