Det er jo alt for sjældent, at vi diskuterer it i Folketingssalen, men vi har haft en god diskussion i dag, og forhåbentlig får vi flere.
Jeg skal allerførst kvittere for al den velvilje, som er blevet udtrykt heroppefra. Indimellem syntes jeg næsten, at beslutningsforslaget nærmest blev kvalt i velvilje, men der har selvfølgelig også været en række tidsler og en række knaster.
Jeg synes, at nogle af de principielle diskussioner, vi har set konturerne af, går på, at regeringen på sin side siger, at der pågår et arbejde i øjeblikket, hvorfor man opfordrer til, henstiller og i det hele taget mere løst inspirerer til, at man lokalt og decentralt kan tage åbne standarder i brug. Men for mig at se er der en meget principiel forskel på det og på at sige: Det er en strategisk beslutning, vi træffer i statsligt regi, at vi vil have åbne standarder. For en regering, der i øvrigt ynder at tale om Danmark som førende it-nation og om lederskab og førertrøje, og hvad ved jeg, synes jeg, det ville være snublende nært og oplagt at sige: Jamen det her er noget, vi vil gennemføre.
Jeg har kunnet høre en betydelig gradsforskel i de reaktioner på beslutningsforslaget, som er kommet, men ingen skal være i tvivl om, at beslutningsforslaget i hvert fald er udtryk for, at vi fra Det Radikale Venstres side gerne ser, at man træffer denne strategiske beslutning. Det kunne være noget af det, der kan bidrage til, at Danmark bliver en førende it-nation, og jeg synes også, det ville klæde regeringen, hvis den, om man så må sige, tog musen i den anden hånd og var lidt mere offensiv og lidt mere aggressiv i stedet for bare at opfordre til og komme med den type formuleringer, vi har hørt fra regeringspartierne i dag.
Argumenterne om, at man ikke kender konsekvenserne af forslaget, er selvfølgelig aldeles reelle, og jeg synes da også, det er oplagt, at vi i udvalgsbehandlingen vurderer konsekvenserne. Men jeg synes, det er ret ironisk, at vi står på tærsklen til at gennemføre en kommunalreform uden at ane, hvad de økonomiske konsekvenser bliver, og at vi i dag bliver mødt med det argument fra regeringspartiernes side, at et selvstændigt kritikpunkt er, at man ikke kender konsekvenserne. Det kan jeg ikke helt få til at hænge sammen.
Et par enkelte bemærkninger til ordførerne. Ministeren siger, at der selvfølgelig skal være balance mellem det centrale og decentrale, men her er vi nok lidt mere hidsige fra Det Radikale Venstres side og parat til at gå videre end det, ministeren lægger op til. Vi finder ikke, at ministeren er tilstrækkelig ambitiøs, og vi håber at kunne presse yderligere på, for jeg synes, debatten viser, at det er der alt muligt behov for.
Jeg hæftede mig ved, at Venstres ordfører talte om fri konkurrence og frit valg - fornuftige formuleringer, som vi er helt enige i - men også sagde, at regeringen har taget de nødvendige skridt. Det synes jeg ikke regeringen har. Jeg synes, den kan være langt mere udfarende i sin softwarestrategi end det, der er på bordet nu, og at den skal forsøge at indføre egentlig ledelse ved at træffe de strategiske beslutninger, der er behov for.
Jeg skal kvittere over for hr. Adelskov for den socialdemokratiske opbakning.
Med hensyn til Dansk Folkeparti synes jeg, der var lidt nuanceforskel mellem det, jeg synes jeg har hørt Dansk Folkeparti sige udadtil om forslaget, og det, vi hørte i dag. Jeg synes rent umiddelbart, at de offentlige udtalelser har været mere positive end det, jeg kunne høre fra hr. Dohrmann
i dag, men jeg hæfter mig ved, at hr. Dohrmann gerne vil have belyst økonomien og sikkerheden, og det må vi så gøre i udvalgsbehandlingen. Det er helt oplagt.
Så vil jeg gerne kvittere for fru Pia Christmas-Møllers indlæg. Jeg hørte den konservative ordfører sige, at Det Konservative Folkeparti gerne ville være med til at presse regeringen, og kan vi komme det nærmere i udvalgsbehandlingen, synes jeg, vi har fat i noget, der kunne være rigtig spændende.
Samtidig mener jeg også, at fru Christmas-Møller i sit indlæg - ordvalget er frit efter hukommelsen - anbefalede åbne standarder uden at stille krav, og det er måske her, vi har hele kernen i problemstillingen: Skal det være krav, eller skal det være anbefalinger? Hvis det kun bliver anbefalinger, kan vi blive ved i årtier med anbefalinger, og spørgsmålet er: Er det ikke på tide, at vi tager handsken op her? Det synes jeg vi passende kan forfølge i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne kvittere for det konservative tilsagn om, at der altså skal presses på.
Tak til SF's fru Anne Grete Holmsgaard, Enhedslistens hr. Jesper Kiel og Kristendemokraternes fru Bodil Kornbek for støtten.
Jeg synes, konklusionen må være, at vi kan gå til et udvalgsarbejde, hvor vi skal forsøge at belyse konsekvenser og økonomi. Hvor vi så lander, kan man kun gisne om, men jeg har en forhåbning om, at vi i fællesskab kan finde ud af noget, der måske presser regeringen endnu mere end det, der er lagt op til her og nu.