Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 19. november 2004 (B 42 – spørgsmål 76) (offentligt) Spørgsmål nr. 76 : ”Er sikkerhedssituationen i Irak så god, at Danmark kan udsende afviste asylansøgere til Irak?” Svar: På et møde den 28. september 2004 drøftede integrations- og udviklingsministeren spørgsmålet om udsendelse af irakiske statsborgere fra Danmark, som ikke har fået asyl, med den irakiske migrationsminister Sorya Y. Isho. I den forbindelse anerkendte den irakiske migrationsminister Iraks pligt til at tilbagetage afviste irakere fra Danmark, men tilkendegav samtidig at det endnu er for tidligt at  påbegynde tvangsmæssige  udsendelser til  Irak. Der blev  opnået enighed  om, at forberedelser  kunne  iværksættes,  og  at  Danmark  fremmer  frivillige  udsendelser  af  afviste asylansøgere. Senest har statsministeren rejst spørgsmålet med premierminister Allawi den 5. november 2004 i forbindelse med Det Europæiske Råds møde.