Til beslutningsforslag nr. B 42
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 23. november 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forsat bidrag til en multinational
sikringsstyrke i Irak
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Ændringsforslag
Kristendemokraternes medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 88 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget og har følgende bemærkninger:
Det skal indledningsvis bemærkes, at nedenstående betænkningsbidrag kommer i forlængelse af betænkningsbidraget til
forslag til folketingsbeslutning om forsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak B 213 af 28. maj 2004,
folketingsåret 2003-2004 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 2342 tillæg B), hvortil der i øvrigt henvises.
Dansk Folkeparti støtter den internationale koalitions retfærdige befrielse af det irakiske folk. Saddam Hussein og hans
modbydelige og undertrykkende regime er bragt til fald og diktatoren stilles nu for en domstol. Overgangsregeringen
tiltrådte den 1. juli 2004, og koalitionen befinder sig nu i Irak efter aftale med de irakiske regeringsmyndigheder.
Hovedopgaven for koalitionen er at medvirke til at stabilisere situationen i Irak frem til afholdelse af parlamentsvalget den
30. januar 2005. Dernæst skal der vedtages en ny forfatning efter hvilken, der i slutningen af 2005 skal afholdes nyt
parlamentsvalg. Først derefter er demokratiet endeligt indført i Irak. Det er i hvert fald ambitionen.
Når det er nævnt, skal det bemærkes, at det er svært at forestille sig et irakisk demokrati, der er velfungerende som vestlige
demokratier, fordi islam synes svært forenelig med sekulære love, der vedtages af folket. Irak er formentligt det mindst
fundamentalistiske af de muslimske lande, og derfor ser der ud til at være mulighed for at skabe et kompromis mellem
demokrati og islam, der tillader opbygningen af et forholdsvis stabilt samfund med en rimelig grad af lov og ret. Hvis det
lykkes, kan Irak blive et forbillede for demokrati i den arabiske verden. Mislykkes det, er det sandsynligvis, fordi det er en
umulighed at indføre demokrati i land, der er muslimsk. Men forsøget skal gøres.
Imidlertid er befolkningen i Irak delt skarpt mellem dem, der ønsker en demokratisk udvikling og mellem dem, der ønsker
gamle stærkt religiøse stammekulturer genskabt. Specielt sunnimuslimerne ønsker deres tidligere privilegier og magt
tilbage. Nogle føler sig berettiget truet af det spirende demokrati og reagerer med at kræve blodhævn over deres faldne
stammemedlemmer. Dette indebærer terror mod irakerne selv, såvel som mod vesterlændinge og med barbariske
henrettelser af uskyldige mennesker til følge.
Dansk Folkeparti vil i forbindelse med den fortsatte støtte til dansk tilstedeværelse i Irak understrege, at soldaternes
sikkerhed kommer i første række, og at der skal tages ethvert tænkeligt skridt for at sikre personellet. Mangel på penge og
materiel må ikke stå i vejen for soldaternes sikkerhed.
Et fredeligere Irak vil tillige åbne for, at de omkring 20.000 herboende irakere får bedre mulighed for at vende tilbage til
deres eget land og skabe sig en fremtid der. Mange irakere har kvalifikationer, der i høj grad er brug for i det nye Irak. I takt
med at situationen forbedres i Irak, mener Dansk Folkeparti, at regeringen aktivt skal få herboende irakere til at gøre brug af
mulighederne for at få repatrieringsstøtte til at vende tilbage. En forudsætning for et fredeligt Irak er, at flest mulige af de
irakere, der har boet i vesten og set hvordan et demokrati fungerer, vender tilbage og giver denne viden til andre irakere.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forslaget om forlængelse af det danske troppebidrag i Irak på 6 måneder
frem til den 1. juni 2005. Det gør vi, på trods af at sikkerhedssituationen i Irak er stærk forværret og på trods af, at der er
skræmmende store tab af menneskeliv på begge sider. Vi gør det, fordi FN-resolution 1546 opfordrer FNs medlemslande
til at yde militære og civile bidrag til stabiliseringen af Irak og fastslår, at der skal holdes valg senest den 31. januar 2005.
Valgene i januar er det bedste håb for en bedre udvikling i Irak, om end håbet måske er spinkelt. Derfor ville det efter
radikal opfattelse ikke være rigtigt, hvis vi trak os ud nu, hvor vi står over for disse meget vigtige valg. En sådan beslutning