Den 10. december er det FN-dag mod tortur, og faktisk er det 20-års-dagen for FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som er den officielle titel på den konvention, som vi ønsker inkorporeret i dansk ret med det forslag, som flere partier er gået sammen om at fremlægge her på baggrund af diskussioner, vi har haft tidligere, og forslag, som har været fremlagt tidligere.
Vi synes faktisk, at det ville være en god markering af denne her 20-års-dag, hvis vi benyttede det til at vedtage at inkorporere denne her resolution, denne her konvention i dansk ret. For vi må jo desværre konstatere, at det er lige så nødvendigt som for 20 år siden at holde fast i kampen mod tortur og mod anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf.
Der er selvfølgelig de sædvanlige mistænkte lande med diktaturer, som overtræder konventionen på det groveste. Desværre er det jo ikke bare dem, der er også lande, som er demokratier, eller som opfattes som demokratier. Der er
f.eks. USA og Israel, hvor vi desværre har set meget omfattende eksempler, også eksempler, der har været godkendt langt oppe i systemet, helt oppe på forsvarsminister Rumsfelds bord. Der har været metoder, der har været godkendt dér, som må siges at være i strid med FN's torturkonvention, og som ikke burde accepteres. Men vi har jo altså også set det i Danmark, hvor vi havde debatten for nogle måneder siden i forbindelse med anklagerne om, at der var foregået nedværdigende behandling i Irak, og hvor det jo viste sig, at man ikke blandt tilfældige mennesker på gaden, men blandt nogle af de folk, som var sat til at forestå afhøringer, faktisk ikke var i stand til fuldstændig klart at redegøre for, hvad der var i overensstemmelse med torturkonventionen og konventionen mod anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og hvad der ikke var. Derfor er der jo al mulig grund til at holde denne her diskussion levende. Det kan man kalde symbolværdi - det synes jeg ikke, det er. Jeg synes, at der i Inkorporeringsudvalgets betænkning fra 2001 er givet mange gode argumenter for, hvorfor det ikke kun er symboler, men det er selvfølgelig også symboler i forhold til fortolkningen af, hvordan man skal forstå den konvention, som vi tilsyneladende alle sammen er enige om skal overholdes. På den baggrund er vi også fra Enhedslistens side meget enige i den opfordring, som er kommet fra en lang række organisationer, f.eks. Amnesty International, som - til Dansk Folkepartis ordfører - jo ikke bare kæmper i Danmark, men faktisk først og fremmest kæmper udeomkring i verden, og fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, om, at tortur inddrages og indsættes som en særlig forbrydelse i straffeloven og i øvrigt også i den militære straffelov. En inkorporering i dansk ret af konventionen vil også være med til at give en mere klar definition af, hvad tortur er, en mere klar forståelse af, hvad det er, modsat da terror
f.eks. blev hastet ind i lovgivningen for et par år siden, uden at der eksisterede en præcis definition på terror. Det kan man sige, at det gør der jo bestemt, når vi ser på spørgsmålet om tortur. Til sidst må jeg sige, at jeg har svært ved at forstå, hvad der er regeringens egentlige dagsorden med at afvise det her forslag. Der er kommet en rimelig klar indstilling fra et udvalg bestående af en række førende jurister og folk, der har forstand på de dele, om, at konventionen om tortur skal inkorporeres. Der er en rimelig klar indstilling.
Det, man så gør fra ministerens side og fra regeringens side i første omgang, er, at man afviser det med juridiske argumenter. Men hvordan kan det så være, at juristerne er kommet med den indstilling? Så siger man: O.k., det er ikke rent juridisk, det er politik. Det er et spørgsmål om politik. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor denne her regering i den situation, der er ude i verden, hvor selv allierede begår grove overgreb og torterer fanger på den mest afskyelige måde, vil sende det politiske signal, at det her ikke er noget, man vil prioritere helt i top.
Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det er selvfølgelig regeringens egen afgørelse, det er klart. Regeringen har et flertal sammen med Dansk Folkeparti, det er jo hævet over, havde jeg nær sagt, grundloven, så forslaget skal da nok blive forkastet. Det, vi andre kan, er at se frem til, at der efter et kommende folketingsvalg er en ny regering, hvor vi også på det her område kan konstatere, at der er fodslag hos oppositionen, og at det her om ikke andet så vil blive gennemført på det tidspunkt.