Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] CBP/ J.nr. 20-940 Folketingets Socialudvalg Dato: 24. november 2004 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. november 2004 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål 6 til B 11 – Forslag folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre. Spørgsmål 6: ”Vil ministeren kommentere, at forsøget i Søllerød Kommune ”Etik i ældreplejen” ifølge den efterfølgende rapport s. 15 viste, at nogle af de ufaglærte medarbejdere i ældreplejen ikke er klædt på til at reflektere over deres arbejde og de etiske valg, de træffer?” Svar: Socialudvalgets spørgsmål vedrører alle et konkret projekt, som er udført i Søllerød Kommune. Jeg har derfor bedt Søllerød Kommune beskrive de forhold, som er af relevans for de enkelte spørgsmål. Så snart kommunens besvarelse foreligger, vil jeg kommentere udvalgets spørgsmål nærmere. Eva Kjer Hansen /Charlotte Markussen