Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 323982 Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 (Alm. del   - bilag ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 2. december 2004. Med venlig hilsen Helge Sander
Spørgsmål nr. 22 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 2. december 2004 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del   - bilag ) Spørgsmål 22 Hvordan indgår undervisning i køn, konflikter mellem køn, vold m   ellem køn og håndtering af signaler på vold mod kvinder i undervisningen på medicinstudiet? Svar: Efter at have indhentet udtalelse hos de tre universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet), som udbyder medicinstudiet, kan jeg oplyse følgende: Undervisning i de nævnte aspekter om køn, konflikter mellem køn og vold mellem køn indgår i mindre omfang i forskellige sammenhænge på medicinstudiet på alle tre universiteter. Ingen af universiteterne underviser i specifikke fag eller fagblokke om denne problemstilling –  men elementerne er integreret i forskellige dele af undervisningen på medicinstudiet. På Aarhus Universitet indgår der i undervisningen i faget klinisk retsmedicin elementer om vold og sammenhænge mellem vold, køn    og voldens forskellige fremtrædelsesformer, herunder forebyggelse og behandlingsmuligheder. På Syddansk Universitet skal de studerende i henhold til studieordningen for medicin have kendskab til vold mod kvinder og børn, herunder have kendskab til diagnosticering, behandling og forebyggelse. Der indgår både teoretiske og praktiske aspekter af vold mellem køn, der giver de studerende kompetencer til at erkende og handle i sådanne situationer. På Købehavns Universitet indgår problemstillingerne allerede ti   dligt i studiet i undervisningen i fagene almen psykologi og sundhedsmedicin. Senere på studiet i forbindelse med undervisning i faget retsmedicin og i faget medicinsk sociologi bliver de studerende undervist i forskellige aspekter ved voldsforbrydelser og sammenhæng mellem køn og helbred.