UDENRIGSMINISTERIET
Den . december 2004
Spørgsmål fra Folketingets Udenrigsudvalg
Nr. 51 af 30. november 2004
Spørgsmål nr. 51
Ministeren bedes beskrive den indiske bistandspolitik historisk og nutidigt.
Svar:
Indien har siden landet opnåede uafhængighed modtaget betydelig udenlandsk
udviklingsbistand, men har samtidig i en årrække i mindre omfang ydet teknisk bistand til andre
udviklingslande.
I 2003 fremlagde den daværende BJP-regering en ny generel politik på området, hvor visionen
er, at Indien skal udvikle sig fra modtager af udviklingsbistand til primært at være
bistandsdonor, og denne politik er i vidt omfang blevet videreført af den nuværende indiske
regering, ledet af Kongrespartiet. Som et led i denne proces begrænses det bilaterale statslige
bistandssamarbejde vedrørende bistand til Indien. Samtidig har regeringen lanceret et India
Development Initiative, der skal markere Indiens rolle som donorland. Initiativet er endnu
ikke blevet konkretiseret i form af en egentlig politik, men hovedformålet er et øget indisk
bistandsrelateret engagement i hovedsagligt Sydasien samt en række af de fattigste afrikanske
lande.
Indien har blandt andet oprettet en 200 millioner USD kreditlinje til NEPAD (New
Partnership for Africas Development) samt indgået særaftaler med syv afrikanske lande.
Vægten i dette samarbejde ligger på handel, for eksempel ydelse af lån til import af indiske
varer.
I Asien ydes primært bistand til sydasiatiske lande, hvor Nepal, Bhutan og Sri Lanka modtager
omfattende bistand. Støtten er især rettet mod infrastrukturinvesteringer, men også i stigende
grad f.eks. civilsamfundet. Nye aftaler undervejs mellem Indien og Sri Lanka vil gøre
sidstnævnte til et af de større modtagerlande af indisk bistand. Derudover er Indien bl.a.
involveret i genopbygningen af Afghanistan med 400 millioner USD til infrastruktur,
sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. Der ydes endelig teknisk bistand til de fattigste
ASEAN-lande.
Der er et skifte undervejs i Indiens opfattelse af sig selv som donorland. Det ses bl.a. af Indiens
aktive deltagelse i donorkoordinationsfora som f.eks. Nepal Development Forum. Inden for
rammerne af EU-samarbejdet vil der blive iværksat en dialog om bistandspolitik og erfaringer