UDENRIGSMINISTERIET
Den 22. december 2004
Udenrigsudvalgets spørgsmål
43 af 29. november 2004
(Alm. del) udviklingsbistand
Svar: Besvarelse af URUs spørgsmål
I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål F (finanslovaftale om hjemsendelse af
flygtninge) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 43.:
Kan regeringens hjemsendelsespolitik få konsekvenser for ngoers bevillinger, såfremt disse
arbejder i et udviklingsland, der ikke vil hjemtage egne statsborgere, der er udvist af Danmark?
Kan det få konsekvenser for bidrag kanaliseret via multilaterale organisationer til det
pågældende land?
Svar:
Regeringens hjemsendelsespolitik kan i princippet få konsekvenser for alle dele af
udviklingsbistanden til et land, der ikke samarbejder om hjemtagelsen af egne statsborgere. Der
vil dog i givet fald bl.a. blive taget hensyn til indgåede forpligtelser.