UDENRIGSMINISTERIET Den     december 2004 Udenrigsudvalgets spørgsmål 27 af 18. november 2004 til skriftlig besvarelse   Spørgsmål nr. 27: ”I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål E om de udviklingspolitiske punkter på dagsordenen forud for mødet i Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 22.- 23. november 2004 bedes ministeren orientere om harmoniseringsbestræbelserne i EU-regi som led i opfølgningen på Monterrey-forpligtelserne, herunder de danske synspunkter på be- stræbelserne.” Svar: Med samrådsspørgsmål E om de udviklingspolitiske punkter på dagsordenen for mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 orienterede jeg om baggrunden og det aktuelle initiativ vedrørende styrkelse af harmonisering og tilpasning til udviklingslandenes fattigdomsstrategier i EU’s samlede udviklingsbistand. Herunder orientere- de jeg om fremlæggelsen i november 2004 af en rapport fra en midlertidig ekspertgruppe, der nedsattes af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i april 2004.   Rådsmødet i november godkendte ekspertgruppens rapport med det indhold, der skitseredes i det aktuelle notat af 11. november 2004 og opfordrede de relevante rådsorganer til at fortsætte arbejdet med forberedelse af EU’s deltagelse i den anden konference om harmonisering, der finder sted i Paris i marts 2005. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vil og- så fremover følge gennemførelsen af Barcelona-forpligtelserne gennem Kommissionens årlige rapporter. Blandt rapportens anbefalinger kan især fremhæves to, som konkret kan forventes iværksat sna- rest. Det drejer sig om udvikling af en EU-handlingsplan for harmonisering i de enkelte udvik- lingslande samt om udarbejdelse af fælles rammer for landeprogrammering: 1) Kommissionen og formandskabet forventes snarest at følge op på Rådets beslutning ved at anmode EU-landenes og Kommissionens repræsentanter i de enkelte udviklingslande om at analysere og beslutte, hvorvidt en EU-handlingsplan for harmonisering vil være et velegnet in- strument til at fremme de bredere harmoniseringsbestræbelser og i givet fald, hvilke aktiviteter EU bør fokusere på lokalt. I rapporten anbefales en række konkrete harmoniseringstiltag af proceduremæssig karakter, som afhængigt af den specifikke situation kan indgå i sådanne EU- handlingsplaner. 2) For så vidt angår fælles landeprogrammering vil der i 2005 blive taget initiativ til at udarbejde fælles rammer for programmering af fællesskabs- og EU-landenes bistand. Det drejer sig først

og fremmest om at samordne kravene til analysearbejdet og konsultationsprocessen i samar- bejdslandet i forbindelse hermed. Hensigten er, at alle donorer på sigt tilpasser deres program- meringscyklus til samarbejdslandets egen cyklus f.eks. i forbindelse med revision af fattigdoms- strategierne. Erfaringerne fra igangværende fælles landeprogrammeringsinitiativer i for eksem- pel Tanzania og Zambia vil være en vigtig inspiration for udformningen af et fælles rammeværk i EU-regi. Danmark arbejder allerede i disse lande sammen med ligesindede donorer for at fremme de principper, der nu fremhæves i rapporten. Regeringen finder, at ekspertgruppens anbefalinger til harmonisering af den samlede EU- bistand er pragmatiske og realistiske og tager udgangspunkt i situationen i det enkelte udvik- lingsland. Danmark har i ekspertgruppen arbejdet meget aktivt for dette resultat. Jeg er især tilfreds med, at anbefalingerne respekterer den i Traktaten fastlagte delte kompetence mellem Kommissionen og medlemslandene på udviklingsområdet. For alle anbefalingerne er der tale om at arbejde videre med instrumenter, som i det praktiske samarbejde kan bidrage til at frem- me harmonisering mellem medlemslandenes og Kommissionens bistand og med inddragelse af andre donorer. Dette skal dels trække Kommissionen og alle medlemslandenes udviklingsbi- stand i den rigtige retning, dels placere EU som international retningsgiver i forhold til god ud- viklingsbistand. Danmark har lagt stor vægt på, at EU-harmonisering ikke fører til centralisering og ikke påfører hverken samarbejdslande eller EU-medlemslande unødvendigt administration.   Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme koordination og harmonisering i EU-sammenhæng og for, at dette skal ske på en måde, der respekterer den i Traktaten fastlagte delte kompetence på det udviklingspolitiske område. EU-koordination skal indgå i en bredere sammenhæng, der inddrager alle donorer, og som fortsat tager udgangspunkt i situationen i det enkelte udviklings- land. Det handler om at gøre bistanden mere effektiv ved at reducere omkostninger til admini- stration. Det handler om, at modtagerlandets regering skal tage ansvaret. Det handler om, at alle EU-lande, donorer uden for EU og multilaterale organisationer inddrages.