TALEPUNKT Til: Udviklingsministeren J.nr.: 400.E.2-0-0. CC: Bilag: Fra: FN og Verdensbanken Dato: 16. november 2004. Emne: Samråd i Folketingets Udenrigsudvalg den 17. november 2004. Talepunkter. Udvalget har anmodet om et samråd forud for behandlingen af de udviklingspolitiske punkter på mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004. Jeg vil derfor orientere udvalget om følgende punkter som udvalget har modtaget et notat om: 1. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner. 2. Revision af Cotonou-aftalen – udgår. Punktet er taget af dagsordenen for rådsmødet. 3. 2015 Målene for udvikling- og fattigdomsbekæmpelse. 4. Opfølgning på Monterrey-forpligtelserne. 5. Kommissionens årsberetning 2004 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande. 1

6. Offentlige Private Partnerskaber. 7. EU handlingsplan om Klimaforandringer (i relation til udviklingssamarbejde) Den samlede dagsorden for rådsmødet vil blive forelagt for Folketingets Europaudvalg på fredag. Alle de punkter, som jeg nu orienterer Udenrigsudvalget om, vil blive forelagt til orientering i Europaudvalget. 1. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner. Der ventes en debat i Rådet om effektiviteten af EU’s eksterne aktioner med hovedvægt på de udviklingspolitiske aspekter. Regeringen agter at give udtryk for tilfredshed med de store fremskridt, der er sket med reform af fællesskabsbistanden siden 2000. Regeringen vil endvidere lægge vægt på, at EU, der tegner sig for mere end halvdelen af den globale udviklingsbistand, yder et markant bidrag til den internationale opfølgning på FN’s 2015-mål. Det forventes, at Kommissionen og Rådet i fællesskab i den nærmeste fremtid vil revidere EU's udviklingspolitiske målsætninger fra november 2000. Regeringen vil derfor i debatten understrege vigtigheden af, at fattigdomsorienteringen og de tværgående hensyn om 2

menneskerettigheder, kvinder og ligestilling samt miljø får en mindst lige så fremtrædende rolle i den nye version, som de har i den nuværende version.   Regeringen vil også lægge vægt på, at der i EU arbejdes for en øget prioritering  af midlerne til udviklingssamarbejdet.  Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå FN’s 2015 mål om at halvere fattigdommen, sikre skolegang for alle børn, nedbringe børnedødeligheden og dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder, sikre kvinder ligestilling, stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme og sikre et bæredygtigt miljø er det nødvendigt. 2. Revision af Cotonou-aftalen. Vi har fået at vide fra Bruxelles, at punktet er taget af dagsordenen. 3.   2015 Målene for udvikling- og fattigdomsbekæmpelse.   Kommissionen har udarbejdet et første udkast til rapport fra EU til 2005-topmødet baseret på de foreløbige nationale rapporter, herunder den danske rapport, som blev offentliggjort den 8. oktober. I de foreliggende forslag til rådskonklusioner opfordres de lande, der endnu ikke har gjort det, til at sende nationale rapporter om opfyldelsen af forpligtelserne i 2015 Målene til Kommissionen.   Det nederlandske formandskab har sat opfølgningen på 3

befolkningskonferencen samt hiv/aids og andre fattigdomsrelaterede sygdomme højt på EU’s dagsorden.   De foreliggende dokumenter og forslag til rådskonklusioner lægger op til en fortsat stærk politisk og finansiel EU opbakning og indsats. De reflekterer til fulde de danske synspunkter og kan derfor støttes. 4.   Opfølgning på Monterrey-forpligtelserne. Rådet vil med udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet drøfte en række anbefalinger om koordination og harmonisering af EU’s udviklingsbistand. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)  nedsatte i april 2004 en midlertidig ekspertgruppe i rådsregi for at gennemgå anbefalinger fra Kommissionen og andre relevante forslag og for at udarbejde grundlaget for en EU-handlingsplan for koordination og harmonisering. Danmark har i ekspertgruppen arbejdet meget aktivt for, at de nu foreliggende anbefalinger er pragmatiske, realistiske og tager udgangspunkt i situationen i det enkelte udviklingsland. Ekspertgruppen har vurderet at der ikke er behov for et direktiv – altså en retsakt - , men, at der bør arbejdes pragmatisk med at identificere bistandskonkrete initiativer for gennemførelsen af koordination og harmonisering. Det anbefales konkret: 4

At EU i alle udviklingslande, hvor der træffes en beslutning herom lokalt, kan udarbejde handlingsplaner for, hvordan medlemslande og Kommissionen kan støtte landets egne harmoniseringsbestræbelser. At medlemslande og Kommissionen tilslutter sig fælles donoraktiviteter med alle donorer, uanset om de er medlemmer af EU eller ej.   At såvel medlemslande som Kommissionen decentraliserer administrationen af udviklingsbistanden til repræsentationer i modtagerlandene for at understøtte den lokale harmoniseringsproces. At der kan udvikles en række fælles retningslinier for bistandssamarbejdet, herunder for fælles planlægning i forbindelse med udarbejdelse af landestrategier. At medlemslandenes og Kommissionens regler og procedurer er så fleksible som muligt, for at understøtte harmonisering. Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme gennemførelsen af en EU-koordination og harmonisering, som tager udgangspunkt i situationen i det enkelte udviklingsland, i modtagerlandets ansvar for koordinationen og i inddragelse af alle donorer. 5.   Kommissionens årsberetning 2004 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande. Kommissionen har fremlagt den fjerde årsrapport om Fællesskabets udviklingsbistand. Rapporten gør status for opfølgningen på den 5

strategiske målsætning for Fællesskabets udviklingspolitik og for fremskridtene i Kommissionens bestræbelser på at effektivisere Fællesskabsbistanden. Rådet ventes at nå til enighed om at erklære, at Kommissionens reformbestræbelser, der blev påbegyndt i 2000, viser resultater i form af øget effektivitet. Rådet ventes endvidere, at opfordre Kommissionen til at arbejde videre på en række områder, herunder ikke mindst i vurderingen af fremskridtene mod 2015-målene og Fællesskabets bidrag hertil. Regeringen kan tilslutte sig dette.   6.  Offentlige Private Partnerskaber. Der ventes en debat i Rådet om erfaringerne med Offentlige Private Partnerskaber i udviklingslandene. Regeringen vil hilse Kommissionens overvejelser velkomne og understrege potentialet ved Offentlige Private Partnerskaber mhp. at forbedre de offentlige tjenesteydelser, økonomisk udvikling, og fattigdomsreduktion i udviklingslandene. Regeringen vil understrege, at privat deltagelse i offentlige tjenesteydelser ikke er et mål i sig selv, men at fordele, omkostninger og risici i hvert 6

tilfælde skal vurderes grundigt for at sikre en positiv indflydelse på kampen mod fattigdom. Da private investeringer i Offentlige Private Partnerskaber i de fattigste lande ikke forventes at ville stige markant hverken på kort eller mellemlangt sigt, vil den statslige udviklingsbistand fortsat være af central betydning for de fattigste landes muligheder for at nå 2015 Målene  . 7. EU handlingsplan om Klimaforandringer (i relation til udviklings-samarbejde) Handlingsplanen har fire hovedelementer: 1) at øge den politiske opmærksomhed på klimaændringer i dialogen og samarbejdet med vore udviklingspartnere, 2) at yde støtte til ulandenes tilpasning til de negative virkninger, som uundgåeligt er en følge af klimaforandringerne, 3) at støtte bekæmpelse af årsagerne til klimaforandringer og 4) at yde støtte til kapacitetsudvikling så vore udviklingssamarbejdspartnere bliver bedre til at håndtere klimaskabte problemer. Danmark har deltaget aktivt i udarbejdelse af handlingsplanen og der vil blive taget skridt til dansk opfølgning på planen. Regeringen  kan tilslutte sig EU handlingsplanen om at styrke klimaarbejdet inden for udviklingssamarbejdet. 7