0 Dato: 10. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4013-26 til 29 Sagsbeh.: JGO Folketingets Udenrigsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Fil-navn: FT-spm/U-spm/nr. Under henvisning til Udenrigsudvalgets breve af 9. og 12. november 2004 (URU alm. del – spørgsmål  21, 22, 23 og 25) følger hermed i  fem eksemplarer besvarelsen af spørgsmål nr. 21, 22, 23 og 25. Bertel Haarder / Oluf Engberg

Dato: 10. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4013-29 Sagsbeh.: JGO Fil-navn: FT-spm/U-spm/nr. Besvarelse af spørgsmål nr.    25 stillet af Folketingets Udenrigsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 12. november 2004 (URU alm. del –   spørg  s- mål 25 ). Spørgsmål: ”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 8. november 2004 om samråds- spørgsmål C om kvinder og børn, der efterlades i udlandet.  ” Svar: Nedenfor gengives mit talepapir fra samrådet den 8. november 2004 om samrådsspørgsmål C. "Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål C i Folketingets Udenrigsudvalg den 8. november 2004 Samrådsspørgsmål C: ”Hvad vil ministeren foretage sig for at sikre, at kvinder og/eller børn ikke efterlades i udla ndet uden mulighed for at kunne forsø rge sig selv, jf. artiklen ”Indvandrermænd dumper deres koner i udlandet” i Information den 15. oktober 2004?” [Om det principielle synspunkt, at retsstilling ved udlændinges skilsmisse i udlandet bør v æ   re den samme som ved skilsmisse i Danmark] En familiesammenføringstilladelse kan som udgangspunkt inddrages, når saml ivet med den herboende person ophører  – og det gælder, uanset om sa mlivet ophører her eller i udlandet. Det forhold, at et ægtepar bliver skilt i udlandet, betyder altså ikke i sig selv, at en familiesammenført udlænding som følge heraf skal gives en opholdstilladelse på et andet grun  dlag. Sådan mener jeg, det fortsat bør være. Jeg vil i den forbindelse gerne pege på, at en generel regel, hvorefter en udlænding får permanent opholdstilladelse, hvis den pågældende efterlades i udlandet af sin ægtefælle, vil åbne for misbrug. Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg lige så lidt som andre bryder mig om at læse om sager, hvor herboende mænd efterlader deres hustru under et ophold i hjemlandet  med det formål at undgå at be- tale ægtefælleb  idrag.

Det er derfor med tilfredshed, jeg har konstateret, at de gældende regler allerede i dag sikrer en fam i- liesammenført udlændings ret  sstilling i sådanne sager. [Om inddragelse efter udlændingel   oven] Efter udlændingeloven er det sådan, at en familiesammenføring  stilladelse ikke inddrages som følge af samlivsophør, hvis en inddragelse vil virke særligt belastende for den pågæ  ldende. Humanitære hensyn kan således bevirke, at en familiesammenfø ringstilladelse ikke skal inddrages. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis inddragelsen må antages at virke særligt belastende på grund af u  d- lændingens tilknytning til personer her i landet eller som følge af udlændingens personlige fo   rhold. Hvis samlivet er ophørt som følge af   overgreb eller anden overlast, vil dette ligeledes tale imod, at fa- miliesammenføringstillade lsen inddrages. [Om muligheden for at genindrejse i Danmark under sagens behandling] Heller ikke i de tilfælde, hvor familiesammenføringstilladelsen faktisk inddra  ges, efterlades udlændi n- gen i en situation, hvor hun ikke har mulighed for at sikre sig den retstilling, som hun ellers er berettiget til. Udlændingestyrelsen bemyndiger i disse sager den danske repræsentation til at udstede en tilbagere  j- setilladelse til den pågældende, så hun kan genindrejse i Danmark i forbindelse med behandlingen af inddragelses- eller bortfaldssagen. Hvis hun ikke har et nationalitetspas, fordi ægtefællen har taget dette fra hende, og fordi myndighede  r- ne i hendes hjemland ikke vil udstede et nyt pas, udsteder den danske repræ sentation et laissez- passer, som kan bruges i forbindelse med genindrejsen i Danmark. Det sker efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tager således i forbindelse med sagens behandling hensyn til, at kvinden får mu- lighed for at afslutte sit ophold i Danmark og medtage sit bohave under ordnede forhold. Der bliver dermed taget hensyn til, at udlændingen her i landet kan have behov for at rejse sag om b e- taling af ægtefællebidrag eller ligne  nde. [Om hustrubidrag] Udlændingelovgivningen er imidlertid ikke ene om at sikre kvindens ret sstilling. Hvis hustruen efterlades af manden i udlandet i et forsøg på at undgå at betale hustrubidrag, kan hun søge om separation eller skilsmisse i Danmark, når ma nden bor her. Som et vilkår for separation eller skilsmisse kan hustruen anmode retten om at bestemme, at manden har pligt til at betale hustrubidrag. Under ægteskabet  – inden en separation eller skilsmisse – har manden pligt til at forsørge hustruen. Når manden har pligt til at betale hustrubidrag, kan et statsamt i Danmark behandle en ansøgning om fastsættelse af bidrag. Dette gælder også selvom hustr uen bor i udlandet. Hvis ægtefællerne er blevet separeret eller skilt i udlandet uden bidrag  spligt, kan hustruen anlægge en retssag med påstand om ændring af vilkåret om hustrubidrag, så længe manden bor her. [Om en styrket informationsindsats]

Det er efter min opfattelse afgørende, at de berørte kvinder får hjælp til at gøre deres rettigheder gæ l- dende. Dette kan ikke sikres alene gennem lovgivningen og administrationen heraf. I de tilfælde, hvor hustruen ikke efterfølgende kontakter de danske myndigheder, vil der jo netop ikke opstå en situation, hvor de danske myndigheder får mulighed for at reagere. Informationsmateriale, der retter sig direkte mod de udsatte kvinder med oplysning om kvindernes ret- tigheder og med anvisninger på, hvad man gør, hvis det går galt, er en oplagt lø sning. Så de kvinder, der havner i en sådan situation, ved, hvor de skal gå hen, og hvad de kan gø re. Et sådant materiale kunne udleveres i forbindelse med opholdstilladelsen og i øvrigt være tilgængeligt på relevante steder, herunder på skoler, biblioteker, i kvindeklubber og hos læ gen. Vi er også ved at undersøge, om det er hensigt smæssigt, at kvinderne får adgang til informationsmate- rialet i lufthavnene, hvor det vil være sidste chance for at nå dem, inden de rejser til hjemlandet og skaden måske sker. Jeg vil undersøge muligheden for at finansiere udarbejdelsen af et sådant mat eriale.”