0 Dato: 10. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4013-26 til 29 Sagsbeh.: JGO Folketingets Udenrigsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Fil-navn: FT-spm/U-spm/nr. Under henvisning til Udenrigsudvalgets breve af 9. og 12. november 2004 (URU alm. del – spørgs mål 21 , 22, 23 og 25) følger hermed i  fem eksemplarer besvarelsen af spørgsmål nr. 21, 22, 23 og 25. Bertel Haarder / Oluf Engberg

Dato: 10. december 2004 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4013-26 Sagsbeh.: JGO Fil-navn: FT-spm/U-spm/nr. Besvarelse af spørgsmål nr.  21 stillet af Folketingets Udenrigsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 9. november 2004 (URU alm. del – spørgs- mål 21 ). Spørgsmål: ”I forlængelse af besvarelse af samrådsspørgsmål C bedes ministeren tilsende udvalget en beskrivelse af den model, der anvendes i Holland i forbindelse med indvandrermænds ”dumping” af deres ægtefæller i udlandet, og samtidigt angive, om ministeren  vil overveje at indføre en tilsvarende model i Danmark. ” Svar: Integrationsministeriet har indhentet bidrag til besvarelse af spørgsmålet fra det hollandske Justitsministerium. Der er ikke indført en særlig model i Holland i sager, hvor udenlandske kvin  der efterlades i hjemlandet af deres herboende mænd. Holland har oplevet et stort antal sager om efterladte kvinder, herunder særligt marokka nske kvinder i Marokko. Den hollandske regering overvejer derfor, om de nugæ ldende regler og praksis skal ændres m ed henblik på at forbedre forholdene for de omhan dlede kvinder. Indtil videre er overvejelserne mundet ud i en høring af Den Rådgivende Komité for Udlænding   e- spørgsmål  , der er oprettet ved lov, og som skal høres i forbindelse med ændringer af u  d- lændingelovgivningen m.v. Komitéen  forventes at afgive et svar i løbet af febr uar/marts 2005. På baggrund af komitéens svar skal behovet for ændring af udlændingeloven og a   n- den relevant lovgivning vurderes. Ifølge den nugældende hollandske udlændingelovgivning kan e  n familiesammenføringstill a- delse inddrages, når samlivet med den herboende person ophører.   Dog opdager de holland- ske myndigheder kun i meget sjældne tilfælde, at en  familiesammenført kvinde  efterlades i sit hjemland, idet hun oftest ikke gør opmærksom på,    at hendes ægt efælle har bragt hende i knibe. Den hollandske udlændingelov indeholder – i modsætning til den danske udlænding e- lov – ikke en bestemmelse om, at udlændingemyndighederne skal tage stilling til, om ind- dragelse af opholdstilladelsen vil virke belastende for kvinden.

Den hollandske udlændingelov indeholder endvidere hjemmel til, at en familiesammenført udlænding i de tilfælde, hvor grundlaget for familiesammenføringen ikke længere er til stede, kan ansøge om  en selvstændig opholdstilladelse. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågældende har haft en opholdstilladelse i mindst tre år forud for ansøgningen. Be- stemmelsen omfatter såvel kvinder som mænd. Endvidere indeholder  den hollandske ud- lændingelov mulighed for at meddele opholdstilladelse efter ansøgning, hvis særlige forhold gør sig gælde  nde. Ifølge praksis tages der ved behandlingen af ansøgninger fra efterladte kvinder blandt andet hensyn til varigheden af kvindens forudgående ophold i Holland samt derboende børn. Der vil som udgangspunkt blive udstedt opholdstilladelse til kvinden, hvis hun har haft forudgå- ende ophold i minimum tre år, eller hvis hun har mindreårige børn bosiddende i Ho   lland. Der lægges desuden vægt på længden af tidsrummet  , fra kvinden er efterladt i udlandet og indtil indgivelse af ansøgning om ophold på andet grundlag   som anført ovenfor . Hvis der er gået flere år, afslås opholdstilladelsen som udgang  spunkt. I høringen af Den Rådgivende Komité for Udlændingespørgsmål anmodes blandt a ndet om en stillingtagen til, hvorvidt de nugældende regler vedrørende ansøgning om opholdstillade   l- se på andet grundlag er tilstrækkelige, herunder om kravet til varigheden af kvindens foru d- gå ende ophold i Holland samt tilknytningen til herboende børn er for restriktivt.   Endvidere anmodes komitéen om at overveje tilstrækkeligheden af straffelovens beste m- melse vedrørende muligheden for at retsforfølge mænd, som har efterladt deres ægtefælle i udlandet og i den forbindelse har frataget kvinden hendes personlige dokumenter. Endvidere vil man overveje, om en domfældelse i henhold til straffeloven skal kunne indebære inddr a- gelse eller nægtelse af forlængelse af mandens opholdstillade lse. Komitéen anmodes desuden om at tage stilling til, hvordan personalet på ambassader i u  d- landet kan uddannes til bedre at forstå efterladte kvinders særlige stilling og deres rettigh e- der, herunder behovet for at rådgive kvinderne om deres mulighed for at ansøge om o  p- holdstilladelse i Holland på andet grundlag. Endelig lægges der op til overvejelser om at styrke samarbejdet med de marokkanske myn- digheder vedrørende efterladte kvinder. Det er blandt andet hensigten, at de marokkanske myndigheder skal gives større kendskab til de marokkanske kvinders rettigheder i Ho lland. Jeg vil løbende overveje, om eventu elle initiativer i Holland med fordel kan anvendes også i Danmark.