UDENRIGSMINISTERIET Den 25. oktober 2004 Spørgsmål fra Folketingets Udenrigsudvalg Alm. del – spørgsmål 2 af 8. oktober 2004 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel ” Danmark deltager i kritisable klimaprojekter” fra Ingeniøren den 1. oktober 2004. Svar: Regeringens klimastrategi indebærer blandt andet brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, herunder CDM (Clean Development Mechanism), for at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks forpligtelse til at reducere udledningen af klimagasser. Størstedelen af reduktionsforpligtelsen skal dækkes af industrien og energiselskaberne, men staten vil også indkøbe CO2 kreditter for at bidrage til, at markedet løbes hurtigt i gang. En del af kreditterne, de såkaldte indirekte kreditter, skal erhverves ved at der købes fra internationale kvotebanker og –fonde. Verdensbanken gik tidligt i gang med at udvikle CDM projekter og har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af de fleksible mekanismer. Miljøministeriet har forestået en analyse som konkluderede, at Verdensbanken, blandt andet på grund af sin erfaring på området og sine relativt lave transaktionsomkostninger, ville være den mest fordelagtige udbyder af indirekte kreditter. På den baggrund forhandles der nu, som nævnt i artiklen, om etablering af en dansk klimafond, som Verdensbanken skal administrere, og hvor Energi E2, Elsam, Miljøministeriet og Udenrigsministeriet deltager som parter, hver med et indskud i fonden på 50 mio. kr. Fonden vil senere kunne optage yderligere parter, eksempelvis danske erhvervsvirksomheder, som ønsker at købe mindre mængder kvoter. Det vil være en forudsætning for fondens aktiviteter, at der alene købes CO2 kreditter fra projekter, som fuldt ud opfylder kravene i Kyoto-protokollen. Desuden skal parterne godkende valget af projekter, som der købes kreditter fra, og det ligger allerede nu fast, at projekter, som omfatter store vandkraftværker eller skovtilplantning, ikke kan indgå i fonden. Hermed udelukkes køb af CO2 kreditter fra nogle af de projekttyper, som Verdensnaturfonden ifølge artiklen anser for kortsigtede og ikke bæredygtige. Herudover retter Verdensnaturfondens kritik af den konkrete CDM indsats sig især mod den

udviklingsmæssige værdi af de projekter, som Verdensbanken køber kreditter fra. Verdensnaturfonden har udviklet en standard for bæredygtig udvikling, som generelt ønskes opfyldt i CDM projekter. Efter fondens vurdering lever en del af de projekter, som foreløbig er udviklet på CDM området, ikke op til betingelserne i denne standard, og projekterne bidrager derfor heller ikke – igen efter fondens opfattelse - til en langsigtet bæredygtig udvikling i værtslandene. Imidlertid er det ifølge Kyotoprotokollen fuldt og helt overladt til værtslandet at afgøre, om et CDM projekt bidrager til bæredygtig udvikling i landet. Udenrigsministeriet vil selvfølgelig sikre, at såvel direkte som indirekte CDM kreditter kommer fra projekter, som har opnået denne godkendelse hos de nationale myndigheder i værtslandet. På denne baggrund er det derfor min opfattelse, at Danmark ikke vil kunne komme til at købe kreditter fra kritisable klimaprojekter.