Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf 3392 5300
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
18. januar 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 33 (Alm. del):
I brev af 15. december 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 33:
Kan der som supplement til den almene bevilling til FVU til amterne
bevilges statslige midler til vejledning, opsøgende arbejde og kvalificering
af undervisningen i relation til FVU?
Svar:
Der kan ydes forsøgs- og udviklingsmidler via finanslovskonto §20.79 til
bl.a. ovennævnte formål. Hvad angår vejledning og kvalificering af un-
dervisningen, blev der i 2004 anvendt forsøgs- og udviklingsmidler til
revision af trinplaceringsvejledningerne for de to FVU-fag, afholdt tre
konferencer for bl.a. undervisere samt afholdt efteruddannelse for un-
dervisere i FVU-læsning. For at styrke de opsøgende FVU-konsulenters
arbejde er der i 2004 anvendt forsøgs- og udviklingsmidler til oprettelse
af en web-baseret vidensbank, afholdelse af to temamøder samt iværksat
et pilotprojekt til afdækning af virksomhedernes gevinst ved brug af
FVU.
På finanslovskonto §20.71.41 er der yderligere afsat 2,5 mio. kr. i 2005
og i hvert af BO-årene 2006, 2007 og 2008 til at øge antallet af FVU-
konsulenter, der skal opsøge især mindre og mellemstore virksomheder
og informere om FVU.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs