Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf 3392 5300 Fax 3392 5302 www.uvm.dk 18. januar 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 30 (Alm. del): I brev af 15. december 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 30: ”I hvilket omfang gør arbejdsformidlingerne og kommunerne brug af FVU i deres aktiveringsindsats, og hvordan har udviklingen været de seneste år?” Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 29 for så vidt angår 2003-tal. Der kan hertil oplyses, at der jf. Amtsrådsforeningens ”FVU statistik 2002”, opgjort i holddeltagere har været salg af 791 ordinære uddannelsespladser til kommunerne i 2002, hvilket opgøres til 48,9 årsdeltagere. Opgjort i holddeltagere har der været salg af 1.157 ordinære uddannelsespladser til AF, svarende til 92,4 årsdeltagere. Der har således sammenlagt været et fald på 346 holddeltagere og 30,6 årskursister fra 2002 til 2003. Faldet skyldes, at AF i mindre grad har købt FVU-uddannelsespladser. Kommunernes køb af FVU-pladser er steget en smule. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs