Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 21. december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 25 (UDU alm. del): I brev af 1. december 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 25 : "Ministeren bedes kommentere vedlagte uddrag fra Friskolebladet nr. 19 af 26/11 2004." Svar: Jeg finder det rigtigst at besvare spørgsmålet på den måde, at jeg i det følgende forholder mig til de fremsatte synspunkter i det omhandlede uddrag af Friskolebladet i forhold til det nu fremsatte lovforslag, der i det væsentligste i sit indhold svarer til indholdet af det lovudkast, som har været i offentlig høring. Jeg skal indledningsvis for en god ordens skyld bemærke, at spørgsmålet er stillet inden fremsættelsen for Folketinget af det lovforslag, som jeg har fremsat den 15. december 2004 (lovforslag nr. L 154), og dermed allerede mens der pågik en offentlige høring over et udkast til L 154, og at der er den forståelse mellem Folketingets Præsidium og regeringen om, at der ikke bør stilles spørgsmål vedrørende lovforslag, som endnu ikke er fremsat, dvs. om indholdet af udkast til lovforslag, der er sendt i offentlig høring, og at ministeren i givet fald kan svare, at ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, jf. herved pkt. 5.4. (s. 58) i Håndbog for folketingsarbejdet. I dette tilfælde har jeg imidlertid i stedet for fundet det rigtigst at sætte besvarelsen af spørgsmålet i bero på lov- forslagets fremsættelse med henblik på at besvare spørgsmålet nu, hvor lovforslaget er fremsat. Efter min mening er ”Uddrag fra Friskolebladet nr. 19, 26. nov. 2004” udtryk for, at redaktøren af Friskolebladet ganske har misforstået ind- holdet af og intentionerne bag lovforslaget om ændring af friskoleloven (skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlem- mer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.).

2 Det fremgår således af artiklen, at lovforslaget først og fremmest er rettet mod de ”anderledes” skoler.   Det synspunkt er jeg slet ikke enig i.   Lovforslag nr. L 154 drejer sig først og fremmest om at sikre fagligheden i alle skoler – uanset hvilken pædagogisk metode eller, hvilket idégrund- lag skolen har valgt som sit særkende.   Den nyligt offentliggjorte PISA-undersøgelse viser med al ønskelig tyde- lighed, at der på de frie grundskoler er samme behov for fokusering på faglighed som for folkeskolens vedkommende.   Når der således er fokuseret på undervisningens mål, krav til bestyrel- sesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, er det ud fra dette overordnede formål.   Det forhold, at skolernes frihed samtidig er foreslået indskrevet i lovgiv- ningen, er netop udtryk for regeringens respekt for, at undervisningen kan tilrettelægges på mange forskellige måder og med udgangspunkt i forskellige idégrundlag, så længe undervisningen m.v. opfylder kravene i lovens formålsbestemmelse. Med L 154 ønsker jeg at sikre et højt fagligt niveau i de frie grundskoler og dermed give skolernes elever et bedre fagligt fundament med henblik på fortsat uddannelse og beskæftigelse.   Intentionen er ikke at styre skolerne og endnu mindre at lukke skoler. Det er heller ikke intentionen at statsliggøre de frie grundskoler eller at indføre værdibaseret styring af undervisningen på skolerne.   Dette er der efter min opfattelse heller intet som helst belæg i lovforsla- get for at mene. Det forhold, at der med fælles mål er sket skærpelser af undervisningen i folkeskolen, giver - på grund af grundlovens krav om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen – i sig selv afsmittende virkning på kravene til undervisningen i de frie grundskoler. Lovforslaget medfører imidlertid ikke, at frie grundskoler bliver under- lagt Fælles Mål. De frie grundskoler vil også fremover selv kunne tilrettelægge undervis- ningen i overensstemmelse med deres egen overbevisning.   Jeg er derfor helt uenig i, at skolernes frihedsrettigheder bliver indskræn- ket med lovforslaget.

3 Jeg er meget forundret over, at redaktøren tager det som et udtryk for mistillid til kompetencer hos skolerne m.fl., at skolerne efter lovforslaget skal respektere menneskerettighederne og principper for det danske fol- kestyre. Heller ikke forældretilsynet indskrænkes med L 154.   Forældrenes mulighed for aktiv medvirken i skolens liv og dagligdag be- røres ikke. De vil tværtimod få større mulighed for løbende at orientere sig om skolens undervisningsmæssige forhold på Internettet. Der er ikke efter bemærkningerne i lovforslaget tale om, at der skal un- dervises i, men om Darwins udviklingslære. Og det synes jeg faktisk kun er et helt rimeligt krav til undervisningen. Redaktøren anfører, at ”skolerne skal sno sig overordentligt”, hvis de vælger ikke at følge de regler, der gælder for folkeskolen.   Dette synspunkt er der efter min mening heller intet belæg i lovforslaget for. De frie skoler kan som hidtil give undervisning, der stemmer med deres egen overbevisning. Afslutningsvis skal jeg korrigere artiklens oplysning vedr. antallet af sko- ler, der er sat under yderligere tilsyn.   Det fremgår af artiklen, at 3 skoler er lukket, og at 10 er sat under yderli- gere tilsyn.   Faktisk forholder det sig sådan, at 10 skoler er sat under yderligere tilsyn, heraf er 3 lukket, 2 ”frikendt”, og 5 skoler er fortsat under yderligere tilsyn. Alt i alt synes jeg således, at den kritik, som kommer til udtryk i det nævnte uddrag af Friskolebladet, ikke er velbegrundet. Tværtimod bygger den på en række misforståelser om indholdet af L 154. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs