Institutionsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
23. november 2004
Svar på spørgsmål 11 (Alm. del - bilag ):
I brev af 9. november 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
"Hvor mange og hvilke CVUer anvender i alle eller nogle sammenhænge
titlen University College?"
Svar:
Jeg har ikke oplysninger om, hvorvidt der er CVUer, der i alle eller nogle
sammenhænge anvender titlen University College.
I henhold til lov nr. 479 af 09/06/2004 om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner mv. kan Undervisningsmi-
nisteren, jf. § 27 d. stk. 7, godkende efter ansøgning, at ubetinget god-
kendte CVUer som kvalitetsbetegnelse kan anvende betegnelsen Uni-
versity College. Bestemmelsen regulerer som en del af selvejeloven
hvilke CVUer, der kan anvende denne kvalitetsbetegnelse, men giver
juridisk set ikke de pågældende CVUer en generel eneret til at anvende
denne betegnelse.
Hvis et eller flere CVUer på nuværende tidspunkt anvender titlen Uni-
versity College, så vil det ikke have sammenhæng til den nye kvalitetsbe-
tegnelse af samme navn, som er lovfæstet i CVU-lovgivningen. Den kva-
litetsbetegnelse forudsætter, at institutionen har ansøgt om og ladet sig
vurdere i forhold til en række centralt opstillede og offentliggjorte kriteri-
er, og derefter har opnået undervisningsministerens godkendelse til at
anvende betegnelsen.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs