Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål (Alm. del - bilag 457):
I brev af 8. oktober 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål :
"Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Chemical and biotechnical
analyst students at Århus Tekniske skole, jf. (folketingsåret 2003-04) alm. del
bilag 457.
Svar:
Undervisningsministeriet har, efter at henvendelsen har været i høring hos
Århus Tekniske Skole, den 22. oktober 2004 skrevet til de internationale
studerende på Laborantuddannelsen på Århus Tekniske Skole. Brevet
vedlægges i kopi.
Århus Tekniske Skole har oplyst, at skolen i forbindelse med
informationsmøder i de studerendes hjemlande har gjort opmærksom på, at
laborantuddannelsens 4. semester gennemføres som virksomhedspraktik, og
de studerende er blevet opfordret til at søge virksomhedspraktik i deres
hjemlande. Skolens samarbejdspartnere i Kina, Makedonien og Usbekistan
har overfor skolen sandsynliggjort, at det vil være muligt at indgå aftaler om
virksomhedspraktik.
På skolens hjemmeside om laborantuddannelsen fremgår følgende om den
internationale linie:
The study at ATC lasts 3 terms (1½ year), after which the students must complete the
education in an enterprise for at least ½ year (practical training). It is the responsibility to
the student to arrange a practical training placement. The placement is not a part of the
admission to the college.
The enterprise can be situated anywhere for instance in the students native country, but
the study must be approved by the college, and the final examination takes place at the
college..
Det er min vurdering, at Århus Tekniske Skole har informeret de studerende