Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
28. oktober 2004
401-22
Trafikudvalget har i brev af 7. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 8
(Alm. del - Spørgsmål 8), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 8:
"Hvad agter ministeren at foretage sig i forhold til henvendelsen fra Silkeborg
Kommune om forbedringer af trafikforholdene på ringvejen, jf. omtalen heraf i
artiklen fra Midtjyllands Avis 16. august 2004: Minister får nyt brev om
motorvejskaos? Agter ministeren at indlede et samarbejde med kommunen med
henblik på at lave en plan, der kan tage fat på problemerne?"
Svar:
I mit svar af 1. oktober 2004 på det af udvalget stillede spørgsmål 506 har jeg
kommenteret det nye brev fra Silkeborg Kommune, som omtales i artiklen. Som
bilag til svaret var vedlagt kopi af mit samtidige brev til Silkeborg Kommune,
hvoraf fremgår, at jeg har bedt Vejdirektoratet om at tage kontakt med kommunen
med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse fra Vejdirektoratet
og kommunen, der skal vurdere, hvilke forbedringer der vil være påkrævet på den
eksisterende rute 15 mellem Funder og Låsby, hvori Ringvejen indgår.
Jeg har således taget initiativ til en dialog med kommunen om den rejste
problemstilling.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen