Talepapir til besvarelse af Trafikudvalgets samrådsspørgsmål E
Spørgsmål E
Hvad kan ministeren oplyse om europæiske landes aktuelle erfaringer
og planer om større udskiftninger af signaler og sikringssystemer?
Svar
Banedanmark har oplyst mig om, at en række
lande i Europa, bl.a. Holland, Finland, Portugal
og Schweiz enten har igangsat eller er ved at
planlægge større udskiftninger af sikrings- og
signalanlæg.
Banedanmark ligger dog ikke umiddelbart inde
med udenlandske erfaringer med sådanne
omfattende udskiftninger af signaler og
sikringsanlæg. Dette ved jeg dog, er et af de
elementer, der nu vil blive set nærmere på, i
forbindelse med forberedelsen af det
beslutningsgrundlag, som jeg omtalte i
besvarelsen af spørgsmål C. Banedanmark har
oplyst, at de allerede er i gang med at indhente
oplysninger om udenlandske erfaringer.