Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
15. november 2004
661-243
Trafikudvalget har i brev af 27. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 45
(Alm. del - bilag Spørgsmål 45), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 45:
"Kan ministeren forklare, hvordan man kan finansiere den planlagte
metro-cityring på 14 km. boret tunnel med 16 underjordiske stationer til stort set
samme pris som den nuværende metro, som i alt er 21 kilometer, hvoraf de 11 km.
er under jorden og med kun ni underjordiske stationer, der er de dyreste enkelte
elementer ved metroen overhovedet?"
Svar:
Budgetoverslaget for er udarbejdet på baggrund af erfaringsdata fra Metroens
etape 1 og 2a. Etape 1 og 2a omfatter den nuværende Metros underjordiske
strækninger og ligner således Cityringen i udformning.
Beregningsforudsætningerne fremgår af rapporten Udredning om Cityringen,
midtvejsrapport resume af screeningsfasen, januar 2004, der er tilgængelig på
Trafikministeriets hjemmeside (www.trm.dk under Publikationer).
Det er dyrere pr. km at anlægge en underjordisk Metro end at anlægge i terræn.
Den længere tunnelstrækning og det større antal tunnelstationer på
Metrocityringen modsvares imidlertid af den væsentlig længere strækning og det
større antal stationer på den eksisterende Metro.
Det skal understreges, at budgetoverslaget for Metro cityringen er forbundet med
betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen