Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
15. november 2004
432-82
Trafikudvalget har i brev af 22. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 41
(Alm. del - Spørgsmål 41), som jeg hermed skal besvare.
./.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 41:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2004 fra MidtVest
Landsdelscenter vedrørende rute 18, jf. alm. del bilag 43"
Svar:
Henvendelsen fra Landsdelscenter MidtVest er vedlagt et argumentationspapir,
som er udarbejdet i forbindelse med den igangværende kampagne for udbygning
af rute 18 mellem Herning og Holstebro Nord. I papiret argumenteres for, at denne
strækning bør udbygges til motorvej.
Henvendelsen giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Erhvervsmæssige og regionale hensyn indgår som en vigtig del af det samlede
beslutningsgrundlag, der ligger til grund for beslutninger om nye vejinvesteringer.
Mange af de argumenter, der fremføres i papiret fra Landsdelscenter MidtVest
indgår i forskellige afskygninger i forbindelse med tilsvarende ønsker til
infrastrukturudbygninger i andre dele af landet tilpasset de enkelte landsdeles
geografi og nuværende vejnet.
Da statens ressourcer til vejinvesteringer er begrænsede, må der nødvendigvis
prioriteres mellem investeringerne. Udbygningerne på vejområdet er på
nuværende tidspunkt fastlagt i en årrække frem gennem en række politiske aftaler.
I Trafikaftalen af 5. november 2003 indgår således en række vejprojekter, der skal
gennemføres, eller som der skal udarbejdes beslutningsgrundlag for. Blandt disse
er motorvejsprojekter på rute 18 mellem Herning og Vejle og rute 15 mellem
Herning og Århus.
Erhvervslivet i Midt- og Vestjylland er således ganske godt tilgodeset med de
allerede gennemførte og besluttede eller planlagte vejudbygninger.
Projekteringsloven for rute 18 (lov nr. 408 af 22. maj 1996) omfatter hele
strækningen mellem Holstebro (Syd) og Vejle. Mellem Herning Nord og