Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
28. oktober 2004
602-940
Trafikudvalget har i brev af 8.oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 27
(Alm. del - bilag Spørgsmål 27), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 27:
" Med henvisning til vedlagte artikel fra Environment Daily nr. 1737, 30.
september 2004 German Railways to Cut Particle Pollution bedes
ministeren redegøre for DSB's planer for partikelfiltrering på dieseltog set i
lyset af, at Deutsche Bahn nu har lovet at forsyne deres dieseltog med
partikelfiltrering."
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som har givet følgende redegørelse, hvortil
jeg skal henholde mig:
I spørgsmål 27 henviser Trafikudvalget til artikel fra Environment Daily (E.D)
nr.1737, 30.09.2004, i hvilken det refereres, at Deutsche Bahn (DB) har lovet at
forsyne deres dieselmotorer med partikel filtre. E.D har i artiklen undladt at skrive,
at DB har lovet dette under forudsætning af, at det er teknisk og økonomisk
muligt. Dette kan bl.a. læses i DBs pressemeddelelse, hvor der står Wenn
technisch und wirtschaftlich möglich, will die Bahn Filter in Dieselloks einsetzen
(der henvises til DBs hjemmeside:
http://www.db.de/site/bahn/de/unternehmen/umwelt/umwelt__vor__ort/dieselfilter
/dieselfilter.html).
DSB har fået den formulering bekræftet ved en henvendelse til DB. Der er altså et
stort hvis forbundet med DBs løfte om at købe nye dieselmotorer med
partikelfiltre eller katalysatorer og at montere partikelfiltre eller katalysatorer på
eksisterende materiel. Det vil kun ske, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.
DSBs praksis på området i dag kan fuldt ud leve op til det løfte, som DB har
givet. DSB har aktivt gennem en længere periode søgt at finde partikelfiltre eller
katalysatorer, som teknisk kan virke på togenes dieselmotorer til en rimelig
omkostning. Dette er sket ved løbende dialog og samarbejde med filter- /