Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 20. oktober 2004 602-936 Trafikudvalget har i brev af 6. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 2 (Alm. del - bilag ), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 2: "Ministeren bedes i forlængelse af samråd AC (folketingsåret 2003-04) oplyse, hvad udsigterne er for udskiftning af togmateriel (d.v.s. udskiftning af MR-materiel med nyere materiel) på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn." Svar: DSB har oplyst mig, at strækningen Aalborg - Frederikshavn i køreplanen for 2005 betjenes med fjerntog hver anden time fremført af IC3, og regionaltog de øvrige timer fremført med MR. Derudover kører der enkelte myldretidstog med MR. Når alle IC4-tog er indsat i driften, vil strækningen blive betjent af disse tog en gang i timen. Med den nuværende leveringsplan for IC4-togene forventes dette at kunne ske ved overgangen til køreplanen for 2007. Som supplement til timedriften vil der på hverdage køre enkelte myldretidstog med MR-materiel. MR-togene skal – jf. kontrakten mellem DSB og Trafikministeriet - udskif tes i perioden 2009 - 2011. Myldretidstogene mellem Aalborg og Frederikshavn vil således blive fremført med MR indtil denne udskiftning. Med venlig hilsen Flemming Hansen