Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
8. november 2004
416-359
Trafikudvalget har i brev af 7. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål 18
(Alm. del spørgsmål 18), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 18:
"Vil ministeren oplyse, hvilken myndighed der i Danmark er ansvarlig for
implementeringen af direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav
og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
eller personbefordring ad vej?"
Svar:
Implementering af ovennævnte direktiv kræver deltagelse fra flere forskellige
ministerier.
Hvad angår direktivets bestemmelser om uddannelseskrav har jeg fået oplyst, at
Undervisningsministeriet er i gang med at ændre uddannelsesbekendtgørelsen
således, at de danske krav til chaufføruddannelsen på erhvervsskolerne lever op til
kravene i direktiv 2003/59/EF med virkning fra 1. januar 2005. Ligesom kravene
til chaufføruddannelsen på arbejdsmarkedets uddannelsescentre (AMU), som er
fastlagt i uddannelsesplanerne for chaufføruddannelsen, ligeledes er ved at blive
ændret.
Af direktivet fremgår det, at der skal udstedes et kvalifikationsbevis for
erhvervede kvalifikationer, og at dette skal dokumenteres med en fællesskabskode
enten i kørekort eller chaufføruddannelsesbevis. På nuvæ
rende tidspunkt overvejer
Trafikministeriet i samarbejde med Justitsministeriet og Undervisningsministeriet,
hvordan der mest hensigtsmæssigt skabes mulighed for at kontrollere, at førerne af
de relevante køretøjer opfylder kvalifikationskravene.
Endelig overvejes det, om overtrædelse af direktivets bestemmelser skal have
betydning for virksomheders tilladelse til at udføre erhvervsmæssige
personbefordring eller erhvervsmæssig godskørsel.