Besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 22. december 2004
Spørgsmål 95:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 2004 fra
Hjerteforeningen vedrørende Patientforum, jf. alm. del bilag 135."
Svar:
Hjerteforeningen har med brev af 13. december 2004 til Sundhedsudvalget
fremsendt kopi af brev til mig af 2. december 2004, hvori Hjerteforeningen
på vegne af Patientforum foreslår, at der iværksættes fors kning, der kan
indsamle viden om compliance og individorienteret medicinering m.v.
Jeg kan i den forbindelse henvise til mit brev af 22. december 2004, hvor-
med jeg har besvaret henvendelsen fra Patientforum (kopi vedlagt).
Som det fremgår af mit svar, blev det med medicinaftalen af 26. oktober
2004 besluttet, at der i 2005 2008 skal afsættes 10 mio. kr. årligt til, at der
iværksættes studier og initiativer vedrørende lægemiddelforbruget og l æ-
gemiddelanvendelsen for udvalgte patientgrupper. Studierne vil blandt an-
det have til formål at afdække, hvilke konkrete lægemiddelrelaterede pr o-
blemer, herunder compliance-problemer og løsningsmuligheder der
tegner sig for de pågældende patientgrupper.
Det er umiddelbart min opfattelse, at flere af Patientforums idéer er i tråd
med den politiske aftale, som er indgået på området. Patientorganisatio-
nerne, herunder Patientforum, vil derfor blive inddraget i processen med
henblik på den konkrete udmøntning af de afsatte midler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
10. januar 2005
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2005-13009-196
Sagsbeh.:
hsa
Fil-navn:
Dokument 8