TALEPAPIR Det talte ord gælder Lad mig for en god ordens skyld indlede med at slå én ting fast: Aldrig tidligere har danske sygehuse behandlet så mange kræftpatienter, som de gør i dag.
2 Kræftbehandlingen har de seneste år fået tilført cirka to milliarder kroner ekstra, og det giver nu pote. Flere får strålebehandling og kemoterapi. I  perioden  fra  2000  til  2003  har  der  været  en  stigning  i  antallet  af strålebehandlinger  på  25.000  fra  140.000  til  165.000.  Siden  1998  er antallet af strålekanoner steget fra ca. 23 til 35. Alene fra 2002 til 2003 steg antallet af behandlinger med 10.000 fra ca. 155.000 behandlinger i 2002 til ca. 165.000 i 2003.
3 Alligevel har strålecentrene i nogen tid har haft vanskeligt ved at tilbyde alle  patienter  strålebehandling  inden  for  de  4  uger,  der  er  fastsat  som mål. I  spørgsmålet  efterlyses  tal  for,  hvor  mange  patienter,  der  venter  mere end  2  uger  på  strålebehandling  som  primær  behandling.  Hertil  vil  jeg godt    indledningsvis    understrege,    at    den    maksimale    ventetid    til strålebehandling  som primær     behandling  ikke  er  2  uger,  men  4  uger, ligesom ved efterbehandling.
4 Rigshospitalet og Herlev Amtssygehus har oplyst, at de for øjeblikket har henholdsvis ca. 45 og 40 patienter på ventelisten, som har ventet mere end  4  uger.  På  Århus  Sygehus  har  30  patienter  pt.  ventet  mere  end  4 uger,   mens   tallet   for   Odense   Universitetshospital   er   23   patienter. Derimod  har  hverken  Aalborg  Sygehus  eller  Vejle  Sygehus  patienter, som venter læng ere end 4 uger på strålebehandling. Tallene viser, at strålecentrene er pressede. Men baggrunden er sådan set  positiv:  Stadig  flere  patientgrupper  kan  have  gavn  af  og  får  derfor tilbudt  strålebehandling.  Men  en  ventetid  der  går  ud  over  de  fastsatte frister er naturligvis ikke acceptabel.
5 Vejle  og  Aalborg  Sygehus  har  ventetider  på  to  til tre  uger.  Den typiske ventetid på de øvrige kræftcentre er i øjeblikket 5 uger. Det er værd at bemær ke,  for  når  ventetiden  på  strålebehandling  på  de  onkologiske centre  overstiger  4  uger,  så har  patienterne  ret  til  at  blive  henvist  til  et andet offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for de fastsatte frister. Alligevel er henvisning til behandling i udlandet ikke brugt særlig tit. Og målet  er  naturligvis  også,  at  behandlingen  bør  kunne  tilbydes  på  de danske centre til de tider, der er fastsat.
6 For  så  vidt  angår  efterbehandling  med  stråler  skal  man  huske  på,  at efterbehandling  gives  til  patienter,  vi  tror  og  håber, er  helbredt  for  at forebygge  tilbagefald  senere. I  den situation  er  1  uge fra  eller  til  fagligt set ikke afgø rende. Men som sagt er målet naturligvis, at behandlingen tilbydes til de tider, der er fastsat. Det er netop på grund af det pres kræftcentrene oplever, at regeringen og Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen for 2005 har afsat en pulje på 100 mio.  kr.  til  produktivitetsfremmende  omlægninger.  Puljen  fordeles  til  de
7 kræf  centre,  der  kan  dokumentere  bedre  kapacitetsudnyttelse  og  bedre patientforløb gennem ændrede arbejdsgange, bedre logistik osv. Der vil inden jul blive indkaldt ansøgninger til puljen med ansøgningsfrist i februar 2005, så vi hurtigt kan få øget produktiviteten på kræ ftcentrene til gavn for patienterne. For  at  imødekomme  presset  på  strålebehandlingen  og  for  at  afhjælpe flaskehalse og ventetid i forbindelse med henvisning til scanning er der desuden  afsat  yderligere  lånerammer,  så  amtskommunerne  i  2005  har
8 mulighed for fuld lånefinansiering af strålekanoner på 300 mio. kr. og fuld lånefinansiering af scannere på 300 mio. kr. Også  lånerammerne  vil  blive  meldt  ud  inden  jul  med  ansøgningsfrist  i februar  2005,  så  stråle-  og  scanningskapaciteten  hurtigt  kan  forøges yderligere. Netop  for  at  sikre,  at  de  penge,  der  er  afsat  i  finanslovsaftalen,  hurtigt bliver  omsat  til  reduceret  ventetid  til  gavn  for  kræftpatienterne,  har  jeg allerede  i  sidste  uge  skrevet  til  Amtsrådsforeningen  og  Hovedstadens
9 Sygehusfæ llesskab. I brevet opfordrer jeg til, at de allerede nu begynder at    overveje,    hvordan    de    mest    hensigtsmæssigt    kan    omsætte bevillingerne til gavn for flest mulige kræftpatienter. Jeg er derfor overbevist om, at vi med de initiativer, der er lagt op til med regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale, fremover kan forvente en positiv udvikling med reducerede ventetider til strålebehandling.