Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    41  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 20. oktober 2004. Spørgsmål    41: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  30.  september  2004  fra Lone  Jørgensen,  Brønshøj  vedrørende  rygning,  medicinkort  m.v.,  jf.  alm. del – bilag 3." Svar: Lone Jørgensen har stillet en  række spørgsmål vedrørende rygning på s  y- gehus,  henvisning  til  smerteklinik,  medicinkort  og  medicinpriser  samt  or- gandonation og donation til Medicinsk Anatomisk Institut. Vedr. rygning kan jeg oplyse, at den eksisterende lovgivning om røgfri mi l- jøer  - lov nr. 436 af 14. juni 1995 - indebærer, at amter og kommuner skal fastsætte  b estemmelser  om  røgfri  miljøer  for  egne  institutioner,  herunder sygehusene.  Formålet  med  loven  er -  under  hensyntagen  til  såvel  rygere som ikke-rygere - at begrænse generne ved pas siv rygning og den sund- hedsfare, som er forbundet hermed. De  seneste  år  har  der  lokalt  været  stigende fokus  på  rygepolitikker  inden for  sundhedsvæsenet.  Flere  sygehuse  har  gennemført  rygepolitikker    og gennem kortere og læ ngere tid arbejdet aktivt på at opnå røgfrihed i forhold til  både  patienter,  pårørende  og  personale.  For  eksempel  har  Netværk  af Forebyggende Sygehuse arbejdet med ”Røgfrit Sygehus”. Men der er fo  r- skel på, hvor restriktive de forskellige sygehuses rygepolitikker er. Det fremgår ikke af Lone Jørgensens henvendelse, hvilket hospital hun har været indlagt på og dermed ikke, hvilken rygepolitik det pågældende hosp i- tal  har.  Såfremt  der  er  tale  om  et  hospital  under  Hovedstadens  Sygehus- fæ llesskab (H:S), kan det oplyses, at målet for H:S er, at dets institutioner er røgfri mi ljøer. Der er forskel på, hvor langt de enkelte hospitaler under H:S er nået i målet om røgfr ihed. Eksempelvis blev Bispebjerg Hospital røgfrit fra januar 2000, hvilket betyder, at patienternes mulighed for at ryge er begræns et til enkelte rygerum. Også Rigshospitalet er røgfri zone. De øvrige H:S hospitaler har alle en rygepolitik, og alle steder arbejdes der hen imod en sikring af røgfrie miljøer. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lok  aler, der er indrettede til rygere.  Som  ryger  vil  Lone  Jørgensen  have  mulighed  for  at  ryge  i  disse lokaler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. november 2004 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2004-1433-153 Sagsbeh.: TK Fil-navn: Dokument 6

2 Endelig kan det oplyses, at det er regeringens holdning, at den fremtidige indsats på området skal basere sig på frivillighed. Erfaringerne med frivillige rygeregler i sundhedsvæse net, på arbejdspladserne og i hotel- og restaura- tionsbranchen viser, at positive resultater kan opnås ad frivillighedens vej. Det er ikke korrekt, når Lone Jørgensen oplyser, at der er en ventetid på 4 år  til Tværfagligt  Smertecenter  på  Herlev  Amtssygehus.  Københavns  Amt har oplyst, at ventetiden fortsat er på ca. 2 år, når der er tale om ikke-kræft patienter, og på få dage for patienter med en aktiv kræftsygdom. Københavns  Amt  har   endvidere  oplyst,  at  Tværfagligt  Smertecenter  har kapacitet til at påbegynde behandling af ca. 410 patienter årligt, hvilket ikke er tilstrækk eligt til at dække efterspørgslen. Selv om jeg naturligvis ikke kender Lone Jørgensens situation, kan der v æ- re grund til at henlede opmærksomheden på, at der ikke altid er behov for et tværfagligt tilbud, men at en række smertepatienter kan have   god gavn af behandling på en almindelig anæstesiologisk afdeling. For så vidt angår Lone Jørgensens bemærkninger vedrørende medicinu  d- gifter kan jeg oplyse, at for personer over 18 år indebærer sygesikringslo- vens regler om tilskud til medicin, at man ikke får tilskud, hvis den samlede udgift til køb af tilskudsb e- rettiget medicin er mindre end 520 kr. i løbet af en periode på ét år, at der er tilskud på 50 pct. til den del af udgiften, der ligger mellem 520 og 1.260 kr., at der er tilskud på 75 pct. til den del af udgiften, der ligger mellem 1.260 og 2.950 kr., at der er tilskud på 85 pct. til udgifter, der overstiger 2.950 kr. Efter sygesikringsloven kan personer, der har et stort, varigt og fagligt vel- dokumenteret behov for tilskudsberettiget medicin, få tildelt et særligt kron i- kertilskud. Kronikertilskuddet indebærer, at der lægges et loft på 3.805 kr. over  den  årlige  egenbetaling  opgjort  i  tilskudspriser.  Tildeling  af  dette  til- skud kræver, at  lægen søger Lægemiddelstyrelsen om, at der ydes patie   n- ten  et  sådant  tilskud.  I  det  behovsafhængige  tilskudssystem  overstiger egenbetalingen for personer over 18 år 3.805 kr., når vedkommende per- son har købt tilskudsberettigede lægemidler for i alt 19.567 k  r. Hovedsigtet  med  sygesikringslovens  tilskudsregler  er  i  øvrigt  at  sikre,  at ingen patienter i almindelighed behøver at afstå fra en nødvendig behan  d- ling  med  medicin.  Ordningen  er  derfor  tilrettelagt  således,  at  tilskud  ydes uafhængigt af  patientens  indk omst-  og formueforhold.  I  modsætning  hertil fastsætter sociallovgivningen regler om ydelse af hjælp til betaling af udgi  f- ter til medicin til personer i økonomisk trang eller pe rsoner som i øvrigt er økonomisk særlig vanskeligt stillede.

3 Til  modtagere  af  førtidspension  (tilkendt  før  1.  januar  2003)  kan    kommu- nerne  således efter  lov  om  højeste,  mellemste,  forhøjet  almindelig  og  a  l- mindelig førtidspension m.v. yde helbredstillæg til dækning af pension   istens egne  udgifter  til  bl.a.  medicin,  der  ydes  tilskud  til  efter  sygesikringsloven. Tillægget beregnes i forhold til 85  pct. af pensionistens egen andel af udgif- ten og afhænger af pe nsionistens personlige tillægsprocent. Reglerne om helbredstillæg blev indført med virkning fra den 1. marts 2001 og betød, at der b lev indført faste regler for dækning af udgifter til medicin m.m. Det har siden 1. marts 2001 været muligt at få dækket op til 85  pct. af egenandelen  af  medicinudgifter  efter  reglerne  om  helbredstillæg.  Der  er ikke ændret i denne procentdel. Hvis den pågældende borger tidligere har oplevet af få en højere dækning end 85 pct., kan der være tale om, at kommunen har ydet et personligt ti l- læg til dækning af op til de resterede 15   pct. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er  særligt vanskelige. Kommunen træffer  afgørelse  efter  en  konkret  individuel  vurdering  af  pensionistens økonomiske fo rhold. For god ordens skyld skal jeg bemærke, at  myndighederne her i landet ikke fører  særlig  kontrol  med  lægemiddelproducenternes  og  læg    emiddelimpor- tørernes prisfastsættelse af lægemidler i den fo   rstand, at myndigheder skal godkende  prisen  på  det  enkelte  lægemiddel.  Det  er  således  den  enkelte virksomhed,  der  fastsætter  apotekets  indkøbspris  for  virksomhedens  pr  o- dukter. Lægemiddelvirksomhed erne har adgang til at ændre priserne hver 14.  dag.  Konkurrencerådet  fører  dog  tilsyn  med,  at  prisfastsættelsen  på lægemidler sker i overensstemmelse med konkurrencelovgivningens re gler herom. Vedr.  organdonation  og  donation  til  Medicinsk  Anatomisk  Institut  kan  jeg oplyse, at tilmeldingskortet til donorregisteret alene vedrører den d onation, som  finder  sted  i  henhold  til  reglerne  om  transplantation  i  lov  om  ligsyn, obduktion og transplantation. Det vil sige organdonation med henblik på at give en anden person mulighed for at få foretaget en transplantation, som kan forbedre vedkommendes helbredstilstand. Donation  til  Medicinsk  Anatomisk  Institut  foregår  ved  direkte  aftale  med instituttet. Formålet med donationen er at give sit legeme til lægeuddanne l- sen  og  forskningen,  herunder  særligt  til  erhvervelse  af  anatomisk  viden. Konsekvenserne af donationen er, at de pårørende først efter nogle mån e- der  får  afdøde  udleveret  i  modsætning  til  donation  med  henblik  på  tran s- plantation. Hvis man gav mulighed for at testamentere sit legeme til Medicinsk Anato- misk  Institut  ved  tilmelding  til  donorregisteret  vil  det  blive  nødvendigt  ved alle dødsfald at slå op i  donorregisteret. Det vil være meget ressourcekr æ- vende – særligt set i forhold til dels det antal personer, som t estamenterer deres legeme til Medicinsk Anatomisk Institut, dels det antal personer, som

4 Medicinsk  Anatomisk  Institut  har  behov  for  at  modtage  årligt.  Som  det  er nu, er det kun nødvendigt at kontakte donorregisteret i tilfælde af me  lding om hjernedød. Der  kan ligeledes være en risiko for, at de to typer af don a- tion blive blandet sammen i folks bevidsthed med en evt. negativ effekt på villigheden til at donere til transplantation til følge. Der er derfor ikke planer om at give mulighed for at testamentere sit legeme til Medicinsk Anatomisk Institut via donorregisteret.