Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    40  (alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 20. oktober 2004 Spørgsmål    40: "Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse af 9. februar 2004 fra Dansk  Parkinsonforening  vedrørende  tilskud  til  udgifter  til  tandbehandling m.v. " Svar: Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med en tidligere anmodning fra Dansk Parkinsonforening  om  at  blive  omfattet  af  den  særlige  amtstandplejeor d- ning på linie med patienter med Sjøgrens Syndrom  bl.a. udtalt følgende  om tandbehandlingsbehovet hos patienter med Parkinsons sygdom: ”Patienter  med  Parkinsons  sygdom  lider  af  rystelser  (tremor),  stivhed  af arme og ben, manglende spontanbevægelser (f.eks. manglende medsving af  armene  ved  gang)  samt  langsomme  bevægelser.  Efter  flere  års  syg- domsvarighed  kan  der  indtræde  psykiske  ændringer  hos  en  del  patienter, visende sig som en langsomt fremadskridende demens, hvortil kan komme depression og konfusion. Parkinsons sygdom giver Sundhedsstyrelsen bekendt ikke i sig selv anled- ning til specielle sygdomme i tænder eller mund. Det  er  derimod  velkendt,  at  nogle  af  de  lægemidler,  der  anvendes  i  b e- handlingen af Parkinsons sygdom, som bivirkning giver mundtørhed. Det er imidlertid lige så velkendt, at denne bivirkning også findes ved mange an- dre  lægemidler,  som  i  udstrakt grad  anvendes  ved  behandling  af  en  lang række  andre lidelser.” Jeg har i anledning af foreningens nye henvendelse bedt Sundhedsstyrel- sen om en kommentar. Sundhedsstyrelsen har i brev af 2. november 2004 henholdt sig til den tidligere udtalelse. Styrelsen har i anledning af den refe- rerede  udtalelse  fra  specialtandlæge  Anne  Pedersen   bl.a.  supplerende udtalt fø lgende: ”Dansk Parkinsonforening citerer i sin henvendelse specialtandlæge Anne Pedersen for at sige, at den medicin, der gives parkinsonpatienter, giver mundtørhed i 100% af tilfældene, hvorimod anden mundtørhedsinducere   n- de medicin ikke giver mundtørhed lige så konsekvent. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2004-11714-7 Sagsbeh.: UK Fil-navn: sp. 40

2 Sundhedsstyrelsen  skal  imidlertid  i  denne  forbindelse  henlede  opmær k- somheden på, at mundtørhed  – uanset ætiologi  - kan optræde i varierende grader. Om end stort set alle parkinsonpatienter oplever mundtørhed, f oreligger der Sundhedsstyrelsen  bekendt  ikke  data,  der  kan  dokumentere  variationen  i omfanget  af  mundtørhed  hos  den  enkelte  patient.  Sundhedsstyrelsen  må imidlertid antage, at omfanget af mundtørhed kan variere fra patient til pat i- ent, på samme måde som tilfældet er, når der er tale om andre former for lægemiddelind uceret mundtørhed. En let mundtørhed må, alt andet lige, antages at udgøre en mindre risiko i relation til sygdomsudvikling end en udtalt mundtørhed. Det forhold, at en patient indtager den for Parkinsons syge relevante medicin og dermed bli- ver mundtør, er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten har  en  mundtørhed,  der  vil  give  anledning  til  betydelige  merudgifter  til tandbehandling. På den anden side er det samtidig Sundhedsstyrelsens opfattelse, at nogle patienter – såvel patienter med Parkinsons syge som andre - vil opleve en udtalt mundtørhed som følge af indtagelse af lægemidler. For alle sådanne patienter vil risikoen for udvikling af sygdomme i tænder, tændernes støtt   e- apparat  og  mundslimhinden  være  væsentligt  forøget  i  forhold  til  patienter med mindre grad af mundtørhed. Sundhedsstyrelsen  bekendt  foreligger  der  ikke  data,  der  kan  lægges  til grund for en vurdering af størrelsen på de patientgrupper, der  - uanset om der er tale om patienter med Parkinsons syge eller andre – på grund af en udtalt læge middelinduceret mundtørhed udvikler så megen oral sygdom, at udgifterne til tandbehandling bliver ekstraordinært store. ” I forbindelse med finanslovsaftalen for 2005 er der opnået enighed om, at bevilge 10 mio. kr. årligt fra 2005 til dækning af  særlige  tandplejeudgifter til strålebehandlede kræftpatienter  (efterfølgende  rekonstruktion  af  tandsæ   t- tet). Hermed  ligestilles  de  omhandlede  kræftpatienter  med  patienter,  der modtager organdonation eller får indopereret fremmedlegemer. I  den  nødvendige  prioritering  af  ressourcerne  på  sundhed sområdet  finder jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt  er plads til en forbedring af tand- plejetilbuddene til andre patientgrupper. Vedrørende  spø  rgsmålet  om  oprettelse  af  rehabiliteringsenheder  for  par- kinsonpatienter  under  det  frie  sygehusvalg  oplyser  Sundhedsstyrelsen,  at dokumentationen  for  effekten  af  genoptræning  af  kroniske  neurologiske sygdomme generelt er svag. Jeg skal i øvrigt gøre opmær   ksom på, at efter reglerne om vederlagsfri fy- sioterapi  har  patienter  med  erhvervede  neurologiske  lidelser  som  f.eks. parkinsonisme ret til vederlagsfri fysioterapi med henblik på forbedring eller

3 vedligeholdelse samt forhaling af en forringelse af den fysiske funktionsev- ne. På den baggrund finder jeg ikke, at der er belæg for etablering af rehabilit e- ringsafdelinger særligt for parkinsonpati enter.