Besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 19. oktober 2004
Spørgsmål 34:
"Ministeren bedes kommentere artiklen fra Dagens Medicin den 27. august
2004 Antallet af obduktioner falder."
Svar:
I lov om ligsyn, obduktion og transplantation mv., der trådte i kraft den 1 . juli
1990, blev der indført krav om udtrykkeligt samtykke til obduktion. Hvis l æ-
gerne finder, at der er behov for obduktion, bør de, hvis afdøde ikke selv
har taget stilling, søge de pårørendes inform erede samtykke til at foretage
obduktion. Dette kan være en vanskelig opgave, men loven er klar på de tte
punkt.
Det er de færreste, der har taget stilling til obduktion, men for at give den
enkelte mulighed for det har Sundhedsstyrelsen i 2002 udarbejdet en folder
Tag stilling til obduktion, der bl.a. fortæller om, hvad en obduktion er, og
hvad der er formålet med obduktion.
Til artiklens oplysning om, at lægernes viden om, hvad deres patienter dør
af, er faldet, fordi fremsendelse af obduktionsrapporten til hospitalsafdelin-
gen og til praktiserende læge kræver de pårørende samtykke, vil jeg gerne
bemærke, at ved hospitalsobduktioner indgår result atet af obduktionerne i
patientjournalen, hvorfor de i patientbehandlingen involverede læger på
denne måde har mulighed for efterfølgende at vurd ere behandlingen af
patienten.
Jeg er enig i, at det er beklageligt, at der ikke er flere, som giver tilladelse til
obduktion. Det er min opfattelse, at antallet kun kan øges via bedre info r-
mation om obduktion, sådan som Sundhedsstyre lsen også har lagt op til
med udarbejdelsen af ovennævnte folder , og ved en tålmodig indsats over
for de pårørende fra de behandlende lægers side .
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
21. oktober 2004
Kontor:
2.s.kt.
J.nr.:
2004-12180-22
Sagsbeh.:
TK
Fil-navn:
Dokument 3