Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    28  (alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 12. oktober 2004 Spørgsmål 28: "Er  det  rimeligt,  at  patienter  forskelsbehandles,  så  skader  der  ikke  har umiddelbar  sammenhæng  med  en  given  operation,  kun  kan  anerkendes hos patienter, der ikke har en alvorlig grundsygdom? Spørgsmålet har tidligere været stil  let i folketingsåret 2003-2004, jf. alm. del – bilag 826." Svar: Som  nævnt  i  min  besvarelse  af  spørgsmål  25  er  det  en  betingelse  for  at opnå  erstatning  efter  § 2,  stk.  1,  nr.  4,  at  skaden  er  relativ  alvorlig,  og  at alvoren af patientens sygdom skal indgå i vurderingen. Det betyder, at en patient med en forholdsvis banal sygdom kan få erstatning for komplikatio- ner, som en mere alvorlig syg patient ikke kan få erstatning for. Patientskadeankenævnet har i en række tilfælde anerkendt at give ersta   t- ning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, i situationer, hvor alvor- ligt  syge  er  blevet  påført  en  skade,  som  er  uden  specifik  samme nhæng med  grundsygdommens  behandling.  At  nævnet  således  har  lagt  mindre vægt på grundsygdommens alvor er f.eks. sket i tilfælde, hvor en patient er påført en nerveskade som følge af lejring under en operation. Denne praksis har været prøvet af domstolene. Der er fra 2001 og frem blandt andet afsagt tre højesteretsdomme, hvor man har behandlet eller berørt problemstillingen  om, i hvilket omfang skader uden specifik sam- menhæng med behandling af grundlidelsen kan anerkendes efter patien t- forsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, når der er tale om en meget alvorlig grundsygdom. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2004-16200-37 Sagsbeh.: DK Fil-navn: SUU alm.del spm. 28

2 I Patientskadeankenævnets årsberetning for 2003  (side 91 – 98) er der redegjort for problemstillingen vedrørende skader uden specifik samme n- hæng med behandling af grundlidelsen. Det fremgår heraf blandt andet:”…. at selv en patient med en alvorlig liv s- truende grundsygdom har en vis mulighed for at få erstatning efter § 2, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår skader uden specifik sammenhæng med grund- sygdommens behandling herunder lejringsskader. Det gælder i hvert fald i til  fælde, hvor den opståede skade har meget alvorlige varige følger i form af et betydeligt mén og et betydeligt erhvervsevnetab.” Det anføres videre i årsberetningen:  ”De tre domme kan imidlertid tages som udtryk for, at der i tilfælde, hvor der ikke er specifik sammenhæng me  l- lem skaden og grundsygdommens behandling, vil kunne ydes erstatning for skader, som i andre situationer ikke vil blive anset for tilstrækkelig alvorlige. To af højesteretsdommene vedrørte le  jringsskader, men formentlig kan de samme synspunkter anvendes, hvor der er tale om andre skader, som ikke har specifik sammenhæng med gr undlidelsens behandling. Det kunne f.eks. være dropanlæggelse, blodprøvetagning, intubering eller b   edøvelse.”