Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    27  (alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 12. oktober 2004 Spørgsmål 27: "Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at reglerne i patientforsik ringen ikke tolkes så stramt, at alvorligt syge kræftpatienter stort set ikke kan opnå erstatning efter patientforsikringen, fordi de har en alvorlig grundsygdom? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2003 -2004, jf. alm. del – bilag 826." Svar: Det er ikke korrekt, at alvorligt syge kræftpatienter stort set ikke kan opnå erstatning efter patientforsikringsloven, jf. min besvarelse af spør gsmål 25. Som det fremgår heraf, er det kun efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at grundsygdommens alvor har betydning, og der skelnes her i øvrigt ikke mellem, hvorvidt en alvorligt syg patient lider af kræft eller af en anden til  svarende alvorlig sygdom. Hvis en patient er utilfreds med en afgørelse truffet af Patientforsikringen, f.eks.  fordi  patienten  har  den  opfattelse,  at  den  konkrete  vurdering  efter patientforsikringslovens  §  2,  stk.  1,  nr.  4,  ikke  er  korrekt,  kan  afgørelsen inden  for  tre  måneder  påklages  til  Patientskadeankenævnet.  Nævnet  vil herefter uafhængig af Patientforsikringens vurdering træffe afgørelse i s   a- gen. Patienten har således i alle tilfælde ret til at få prøvet vurderingen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i to instanser. Måtte patienten stadig være utilfreds med sagens udfald, er der mulighed for at indbringe sagen for domstolene. I øvrigt vil domstolenes fortolkning af § 2, stk. 1 , nr. 4, have betydning for den praksis, som Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet har. Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage mig yderligere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2004-16200-37 Sagsbeh.: DK Fil-navn: SUU alm.del spm. 27
2