Folketingets Sundhedsudvalg Svar på spørgsmål 21 (Alm. del - bilag 685): I brev af 12. oktober 2004 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 21: "Ministeren bedes oplyse, hvor mange læskedrikautomater, der er opstillet på landets 2365 folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler." Svar: Jeg kan oplyse, at der den 28. oktober 2004 stod 29 læskedrikautomater på landets 2365 folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Tallet fremkommer efter en aktuel opgørelse, som er foretaget af Bryggeriforeningen i Danmark. I tilknytning til spørgsmålet kan jeg meddele, at Bryggeriforeningen oplyser, at leverandørerne ikke kan nægte at levere disse automater til opstilling som følge af konkurrencelovens bestemmelser. Endvidere kan jeg oplyse, at disse automater er opstillet på foranledning af de respektive institutioners bestyrelser. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs