Besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del bilag 602),
som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til inden-
rigs- og sundhedsministeren den 11. maj 2004
Spørgsmål 165:
"Ministeren bedes redegøre for, hvordan kræftplanens anbefalinger om en
samling af kræftkirurgien på få ekspertafdelinger tænkes ført ud i livet ?"
Svar:
Hjørnestenen i behandlingen af kræftpatienter er i de fleste tilfælde den
kirurgiske behandling. Kræftkirurgi er i de seneste årtier blevet et fagomr å-
de for specialister, og kan ikke længere udøves af enhver kirurgisk specia l-
læge. Den faglige udvikling er fulgt op af en tilsvarende ændring af organ i-
sationen, idet de fleste steder har centraliseret visse kirurgiske kræftbe-
handlinger i amtslige afdelinger, eller, for de sjældnere kræftformers ve d-
kommende, på landsdelsafdelingerne.
I den nuværende Kræftplan fra februar 2000 er det anbefalet, at man sam-
ler en række kirurgiske behandlinger på færre enh eder/teams, idet man
forventer, at kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt bedre. Erfa-
ringerne med etablering af funktionsbærende enheder til behandling af pa-
tienter med brystkræft er således gode.
I 2002/2003 er Kræftplanen evalueret af CEMTV. I evalueringsrapporten er
det anført, at der kan være behov for at reducere antallet af afdelinger, som
opererer for tarmkræft og specielt for endetarmskræft. Det foreslås, at der
med udgangspunkt i bl.a. en klinisk database foretages en analyse med
henblik på fastsættelse af anbefalinger om nødvendigt befolkningsunderlag
og antal operationer pr. kirurg.
Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe,
der fik til opgave at analysere colorectalkirurgien (kirurgisk behandling af
ende- og tyktarmskræft). Arbejdsgruppen har afleveret rapporten, der har
været drøftet i Kræftstyregruppen den 9. september 2004. I rapporten a n-
befales en yderligere centralisering af det de colorectale operationer, hvor-
efter operationerne skulle foregå på højst 10 -15 afdelinger. Rapporten skal
nu suppleres med en række kvalitetsindikatorer, hvorefter man kan måle
effekten af de organisatoriske ændringer. Samtidig skal området ana lyse-
res nærmere med henblik på at se på de konsekvenser en sådan æ ndring
vil få. Det må antages at få betydelige konsekvenser for organisationen af
det samlede kirurgiske område.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
3. november 2004
Kontor:
2.s.kt.
J.nr.:
2004-12100-77
Sagsbeh.:
ANB
Fil-navn:
Viborg.amt.spm.165