SOU, Alm.del - 2004-05 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den om samrådsspørgsmål E

Spørgsmål E: Ministrene bedes kommentere til den tilsynsrapport fra embedslægerne iHovedstaden, der er omtalt bl.a. i vedlagte artikel ”Bred kritik af lægesvigt på pleje-hjem” i Berlingske Tidende 21. maj 2005. Ifølge det oplyste oplever en tredjedel af ple-jehjemmene i København samarbejdsvanskeligheder med praktiserende læger, somangiveligt er svære at få ud på sygebesøg og vanskelige at få telefonkontakt med.Spørgsmål F: Ministrene bedes oplyse, om de er enige i, at praktiserende læger hardet samme ansvar over for patienter på plejehjem som over for andre patienter, ogministrene bedes redegøre for, hvilke konkrete initiativer der i de to ministerier vil blivetaget for at indskærpe de praktiserende lægers ansvar over for de ældre patienter.Spørgsmål G: Hvordan vurderer ministrene ønsket fra mange plejehjemsledere om enordning for plejehjemmene, der kunne gå ud på, at et plejehjem selv kan beslutte, omdet vil standse samarbejdet med en læge og i stedet bede en anden læge overtagebehandlingen?Spørgsmål H: Hvordan vil ministrene forholde sig til et ønske om at genindføre fasteplejehjemslæger, hvor en enkelt læge er tilknyttet et plejehjem og udøver et fast tilsynmed plejehjemmet og dets beboere, og vil regeringen støtte et eventuelt lovforslagherom?Spørgsmål I: Hvordan vurderer ministrene den kritik, der er rejst om manglende faglig-hed på plejehjemmene, og finder ministrene, at det vil være en god idé at indføre enkonsulentordning for at forbedre samarbejdet mellem læger og plejehjem?

2Svar:[Indledning – ministrenes talerækkefølge]Jeg vil på regeringens vegne indlede med at besvare samrådsspørgsmålene E, F, Gog H. Jeg vil også kort kommentere samrådsspørgsmål I, som socialministeren deref-ter vil besvare mere fyldestgørende.[ELI-rapport vedr. plejehjemstilsyn 2004 i Københavns kommune]Samrådsspørgsmålene E til I tager afsæt i embedslægernes rapport om plejehjemstil-synet i Københavns kommune i 2004. Embedslægerne peger i tilsynsrapporten bl.a. påvisse samarbejdsvanskeligheder mellem alment praktiserende læger og plejehjem. Ograpporten peger på nogle mangler i plejehjemmenes medicinhåndtering i Københavnskommune.[Embedslægernes plejehjemstilsyn – en succes]Jeg vil gerne indledningsvist opholde mig lidt ved selve formålet med embedslægernesplejehjemstilsyn, der jo trådte i kraft i januar 2002. Embedslægeinstitutionerne i Dan-mark gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på alle landets plejehjem. Detteuafhængige tilsyn fungerer som et supplement til kommunernes eget tilsyn med pleje-hjemmene. Og embedslægernes tilsyn er bredspektret.Der sættes således fokus på sundhedsadministrative forhold – f.eks. om plejehjem harde nødvendige instrukser for medicinhåndtering. Men også fokus på sundhedsfagligeforhold. F.eks. om den sundhedsfaglige dokumentation på plejehjemmet er tilstrække-lig til at sikre forsvarlig behandling og pleje. Og endelig fokus på andre sundhedsrelate-rede forhold – f.eks. hygiejneforhold på plejehjemmene. Og alle disse aktiviteter skerefter Sundhedsstyrelsens faglige retningslinier.Jeg mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at holde sig for øje, at formålet medplejehjemstilsynet netop er at sætte et skarpt og uvildigt fokus på områder, hvor derkan være mangler. Eller hvor der bare er plads til forbedring. Der ledes simpelthen mål-rettet efter fejl. Jeg mener derfor også grundlæggende, at det er positivt, at 2004-plejehjemstilsynetet i Københavns kommune giver et veldokumenteret grundlag – viabemærkninger og anbefalinger – som de driftsansvarlige myndigheder, plejehjem ogalmenlægerne kan og skal arbejde videre med.Men hvilke problemer og mangler er det så mere specifikt, plejehjemstilsynet peger på iKøbenhavns kommune?[Samarbejdsvanskeligheder med almen praksis – f.eks. manglende sygebesøg]Som også samrådsspørgsmål E afspejler, så har 18 af kommunens 62 plejehjem – detvil sige knap 1/3 – oplevet samarbejdsvanskeligheder med nogle af de alment praktise-rende læger. Og plejehjemmene siger desuden, at det kan være et problem, at få en-kelte læger til at tage på sygebesøg.Jeg synes, at det af hensyn til det fulde billede vil være korrekt at tilføje, at dette jo og-så viser, at 2/3 af plejehjemmene i Københavns kommune ikke har oplevet samar-bejdsvanskeligheder. Og at plejehjemmene – bortset fra få enkelte læger – ikke harproblemer med at få aflagt sygebesøg. Men selvfølgelig skal der reageres de steder,hvor det ikke er godt nok. Og det bliver der også.

3Københavns kommune – der som amt også har det overordnede driftsansvar for am-tets alment praktiserende læger – har over for mig oplyst, at kommunen allerede hartaget initiativ til at følge op på de kritiske bemærkninger. Således har amtet på et mødeden 6. juni i det lokale samarbejdsudvalg – hvor amtet og lægerne er repræsenteret –drøftet de anførte samarbejdsvanskeligheder. Amtets læger har udtrykt enighed i, atder skal tages hånd om problemet i de undtagelsessituationer, hvor de opstår. Ogsamarbejdsudvalget fastlægger nu bl.a. en registrerings-ordning med henblik på hurtigog målrettet indsats, hvis der fortsat opstår samarbejdsproblemer på området.Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2004 om embedslægernes samlede plejehjemstil-syn for hele landet viser, at de rapporterede samarbejdsvanskeligheder mellem almenpraksis og plejehjem primært vedrører Københavns kommune. Jeg kan alt i alt konsta-tere, at der først og fremmest er tale om en lokal problemstilling, som der nu også lo-kalt bliver taget hånd om.[Plejehjem rapporterer vanskelig adgang til almenlægerne – telefonventetid ommorgenen]Et andet problemfelt, som plejehjemstilsynet i Københavns kommune har vist, er, atplejehjem bruger mange ressourcer på at komme i kontakt med lægerne i telefontidenom morgenen.Jeg kan oplyse, at der hér er tale om et mere udbredt og landsdækkende problem, derrækker ud over samarbejdet mellem læger og plejehjem i en enkelt kommune. Såledesdokumenter også en rapport fra november 2004, som de praktiserende lægers egenorganisation har udarbejdet, at op mod 1/3 af alle personer oplever at ringe forgæves tillandets alment praktiserende læger.Denne manglende tilgængelighed til almen praksis er bestemt ikke acceptabel. Jeg harderfor i april 2005 rettet henvendelse til Sygesikringens Forhandlingsudvalg, der aktuelter i gang med at forhandle en ny overenskomst for lægerne. Jeg har i den forbindelsepåpeget nødvendigheden af, at overenskomstens parter – d.v.s. Praktiserende LægersOrganisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg – tager initiativ til en markant styr-kelse af tilgængeligheden til almen praksis. Herunder en markant styrkelse af den tele-foniske adgang.Jeg kan oplyse, at jeg følger de videre overenskomstforhandlinger på lægeområdet. Isidste ende kan overenskomsten kun opnå gyldighed, hvis indenrigs- og sundhedsmi-nisteren godkender den. Jeg vil derfor nøje sikre mig, at der også tages hånd om detteproblem. Jeg kan derudover oplyse, at tilgængeligheden til almen praksis også søgesstyrket ad anden vej. Således er der i den fælles offentlige sundhedsportal – sund-hed.dk – nu adgang til tidsbestilling og receptfornyelse hos almenlægerne via Internet-tet. Status er, at ca. 25 % af almenlægerne i dag allerede er tilkoblet denne funktion påsundhed.dk. Og der arbejdes på at udbrede ordningen til alle landets læger i de kom-mende år.[Plejehjemstilsynet dokumenterer mangelfuld medicinhåndtering på plejehjem]Plejehjemstilsynet i Københavns kommune har derudover belyst et tredje problemfelt:den mangelfulde medicinhåndtering på nogle plejehjem. Plejehjemstilsynet viser såle-des, at der på 36 ud af 62 plejehjem blev konstateret mangler i relation til medicinhånd-teringen. F.eks. vedrørende korrekt medicinering. Tilsynet viser dog samtidig, at der fra

42003 til 2004 er sket et fald i antallet af kommunens plejehjem fra 42 til 36, hvor derved tilsynet blev konstateret mangler i medicinhåndteringen.Jeg mener dog, at der hér er sat et vigtigt fokus på et område, som mange plejehjemskal blive bedre til at håndtere. Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2004 om embeds-lægernes samlede plejehjemstilsyn for hele landet viser, at der også i andre kommunerer konstateret mangler ved medicinhåndteringen.Københavns kommune – der jo har ansvaret for kommunens plejehjem – har over formig oplyst, at kommunen allerede har taget en række initiativer, som opfølgning påbl.a. embedslægernes tilsynsrapport. Københavns kommune har bl.a. taget initiativ tilat revidere kommunens vejledning vedrørende medicinhåndteringen. Kommunen harogså et efteruddannelsesprojekt på området. Og kommunen arbejder desuden for enstyrket anvendelse af såkaldt dosisdispensering. Dette handler om, at apoteket maski-nelt doserer medicinen til den enkelte patient, så plejehjemmets og patientens medi-cinhåndtering bliver væsentlig mere sikker.Regeringen prioriterer ”korrekt medicinering” og ”korrekt medicinhåndtering” som etmeget centralt indsatsområde både i sundhedsvæsenet og plejesektoren.Jeg vil blandt flere nationale initiativer nævne Medicinprofilen, der bl.a. giver et let til-gængeligt overblik over den enkelte patients medicinordinationer. Medicinprofilen er idag tilgængelig for de alment praktiserende læger. Og det er hensigten, at den skaludbredes til den kommunale sygepleje ved udgangen af 2006.Jeg vil desuden fremhæve, at Sundhedsstyrelsen i anden halvdel af 2005 vil udsendeen ny vejledning om medicinhåndtering. Vejledningen vil bl.a. tage afsæt i de problem-stillinger, som plejehjemstilsynet har dokumenteret. Endelig vil jeg nævne, at der sidenjanuar 2004 er etableret en ordning i sygehusvæsenet for rapportering af fejl og utilsig-tede hændelser. Ordningen har til formål at forbedre patientsikkerheden ved systema-tisk læring af tidligere fejl. Denne ordning skal evalueres i foråret 2006, hvorefter det erintentionen, at den skal udbredes til at omfatte den kommunale hjemmesygepleje ogdermed plejehjemssektoren.Jeg mener sammenfattende, at der er meget stor national bevågenhed om medicine-ringsområdet – og at vi på mange måder er godt på vej i den rigtige retning.[Praktiserende lægers ansvar for patienter på plejehjem]Under henvisning til samrådsspørgsmål F, der vedrører lægernes ansvar for patienterpå plejehjem, kan jeg oplyse, at alment praktiserende læger har nøjagtig samme an-svar i forhold til denne patientgruppe, som lægen har i forhold til andre patienter. Læ-geloven foreskriver, at enhver læge er forpligtet til at udvise ”omhu og samvittigheds-fuldhed” under udøvelsen af sin gerning. Hertil kommer, at klage-, autorisations- ogtilsynssystemet på sundhedsområdet også er indrettet til at tage hånd om de læger,der måtte gøre sig skyldig i alvorlig overtrædelse af sundhedslovgivningen ved behand-lingen af patienter på plejehjem.Jeg vil hér gerne indskyde, at det på ingen måde behøver at være en fejl, hvis en lægebeslutter ikke tage på et sygebesøg. Tværtimod! I samrådsspørgsmål E er der refererettil en artikel i Berlingske Tidende. Hér omtales bl.a. en situation, hvor et plejehjem be-der en læge om at tilse en plejehjemsbeboer, der ”..har 37,5 uden andre symptomer”.Nu skal lægen jo altid foretage en konkret klinisk vurdering, men jeg tør godt sige, at en

5læge næppe generelt bør tage på sygebesøg i den situation. Lægerne udgør en knapressource i sundhedsvæsenet, som skal anvendes målrettet og med omtanke. Lægenstid bør først og fremmest bruges til gavn for de syge og ikke de raske.På baggrund af de initiativer, der allerede er taget både nationalt og lokalt i Køben-havns kommune – og som jeg nærmere har redegjort for i mit indlæg – mener jeg ikke,at der er grundlag for, at regeringen over for de praktiserende læger indskærper deresansvar for de ældre patienter.[Forslag om at plejehjem kan standse samarbejde med læge / Forslag om gen-indførelse af plejehjemslæger]Jeg mener dernæst, at der ikke er grundlag for at ændre lovgivningen, så et plejehjemselv kan beslutte, om det vil standse samarbejdet med en læge – og i stedet bede enanden læge om at overtage behandlingen. Og jeg mener heller ikke, at tidligere tidersordning med faste plejehjemslæger, bør genindføres.Det skyldes først og fremmest min grundlæggende overbevisning om, at det er vigtigtat respektere og værne om borgernes selvbestemmelse og deres ret til frit valg af egenlæge – også når de flytter på plejehjem. Jeg har også svært ved at forestille mig Folke-tinget vedtage en lov, som giver plejehjemmets personale adgang til – mod en beboersvilje – at fratage hende den læge, hun selv ønsker.Begge de nævnte forslag respekterer ikke borgernes valg af egen læge. Hensynet tilikke at umyndiggøre beboere på plejehjem var da også en af de centrale begrundelser,da man i 1990 ophævede den såkaldt hvilende sygesikring for plejehjemsbeboere. Ogdermed fjernede grundlaget for ordningen med plejehjemslæger. Hertil kommer, atmange borgere selv vælger ny læge, når de flytter på plejehjem – nemlig en af de al-ment praktiserende læger, som mange af plejehjemmets øvrige beboere ofte er til-meldt. Således viser f.eks. embedslægernes rapport om plejehjemstilsynet i Køben-havns kommune, at hovedparten af plejehjemmene fortsat har et regelmæssigt og nærtsamarbejde med én eller to praktiserende læger. Og at disse læger i øvrigt typiskkommer på plejehjemmet én gang ugentligt.Jeg mener således ikke, at sikringen af plejehjemsbeboernes lægebetjening skal skeved at indskrænke deres selvbestemmelse eller valgmuligheder.[Kommunalreform – afslutning]Jeg vil afslutningsvist pege på, at også kommunalreformen, der jo som bekendt netoper vedtaget i Folketinget, vil trække i retning af et styrket og bedre samarbejde mellemde alment praktiserende læger og den kommunale plejesektor.Sundhedsloven indeholder f.eks. forpligtende regler om samarbejdet mellem regioner-ne – der får ansvaret for almen praksis – og kommunerne. Det er et element heri, atder i hver region skal oprettes et sundhedskoordinationsudvalg, som får til opgave atsikre en sammenhængende opgaveløsning for de patienter, som har behov for en ind-sats på tværs af myndigheds- eller sektorgrænser. Både regionen, kommunerne i regi-onen og repræsentanter fra praksissektoren skal medvirke i disse koordinationsudvalg.Det er min klare forventning, at disse forpligtende samarbejdsbestemmelser og koordi-nationsudvalg vil styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes plejesek-