Besvarelse af samrådsspørgsmål     D: "Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at kommunerne yder hjemmehjælp til færre ældre end tidligere og at flere ko m- muner er gået over til kun at tilbyde praktisk hjemmehjælp hver tredje uge. Ministeren bedes i den forbindelse oplyse, hvad rege- ringen har gjort eller vil gø re for at sikre, at Ældrepakken fra 2002 på 500 mio. kr. årligt fører til en reelt forbedret indsats i kommunerne over for de ældre, herunder hvilke sanktioner der er taget i brug eller i fremtiden vil blive taget i brug over for kom- muner, der ikke efterlever hensigten med Ældrepakken. Der he   n- vises til den seneste tids presseomtale, bl.a. i Jyllands Posten den 19. november 2004, hvor det fremgår, at antallet af modtagere af hjemmehjælp blandt pensionister er faldet med ca. 3.350 fra 20  03 til 2004 samt, at flere kommuner er gået over til kun at tilbyde hjælp til vask og rengøring hver tredje uge." * For at besvare dette spørgsmål, vil jeg starte med nogle generelle b  e- tragtninger, og derefter gå over til konkrete besvarelser af de enkel te del-spørgsmål. Generelt er det vigtigt at slå fast, at reglerne om frit leverandørvalg har medført mange forbedringer i ældreplejen. Den mest åbenlyse fo r- del er naturligvis, at hjemmehjælpsmodtagerne har fået mulighed for at vælge mellem forskellige le  verandører af hjemmehjælp. Men lovgivningen har også vist sig at medføre store indirekte fordele. Frit-valg-reglerne har nemlig tvunget de kommunale myndigheder til at fokusere på, hvordan hjemmeplejen er organiseret, og på hvordan ressourcerne i hjemmeplejen anvendes. Det har betydet større ge n- nemsigtighed i hjemmeplejen, større sammenhæng mellem servicen   i- veau og afgørelser, mere styr på økon   omien, og bedre retssikkerhed for borgerne. *

2 Den større gennemsigtighed har også været med til at kvalificere de kommunale indberetninger til f.eks. Danmarks Statistiks årlige re s- sourceopgørelse. Og dermed er jeg nået til at besvare de konkr  ete del- spørgsmål.   Med hensyn til påstanden om, at de nye tal vedrørende varig hjemm  e- hjælp fra Danmarks Statistik viser, at   kommunerne leverer hjemme- hjælp til færre ældre end tidligere , vil jeg starte med at sige, at på- standen er urigtig. Der er simpelthen ikke belæg for påstanden, hvilket Danmarks Statistik har understreget adskillige gange siden offentlig- gøre lsen af tallene. Tallene for 2004 kan ikke sammenlignes med tal- lene for 2003. Sådan er det, hvad en d man kan lide det eller ej.   Hvor disse indberetninger tidligere ofte var baseret på upræcise skøn, har kommunerne nu –  på grund af frit -valgs-loven –   fået  redskaber til at indgive mere præcise og veldokumenterede in  dberetninger. Paradoksalt nok skaber dette på kort sigt problemer med de årlige o  p- gørelser   -  netop  fordi  indberetningerne  i  mange  kommuner  tidligere har været skønsmæssige og ofte mege t ukorrekte. * Som led i det almindelige arbejde med at forbedre statistikken blev opgørelsesmetoden  i 2004 ændret fra   at opgøre antal  tildelte timer til at opgøre antal  leverede timer. Formålet var at forbedre opgørelsesm  e- toden ved at bringe opgørelsen  i overensstemmelse med kravene til kommunernes opgørelser i forbindelse med reglerne om frit levera n- dørvalg. Den ændrede opgørelsesmetode indebærer automatisk et niveauskift i såvel antal modtagere som antal let af timer. Den nye opgørelsesmetode for 2004  - som naturligvis fortsætter i de kommen de år  - er betydeligt mere pålidelig end den  tidligere metode. Prisen for denne forbedring har været, at der er opstået et databrud fra 03 til 04, hvorved sammenligninger ikke kan foretages.

3 Det, synes jeg selvfølgelig, er ærgerligt, men det er prisen for, at der ikke  tidligere  er  stillet  krav  om  præcise  opgørelser   .  Det  er  det,  vi  nu får , med det frie valg. Når  de tal, Danmarks Statistik tidligere har fået fra kommunerne, har væ  ret meget upræcise, vil jeg ikke beklage, at vi en overgang må leve med usammenlignelige tal. Med ændringen i forbindelse med 2004  -opgørelsen har  Danmarks Sta- tistik som sagt fået nogle mere pålidelige tal, som kan danne udgang  s- punkt for sammenligninger i de kommende år. Dermed  være   ikke sagt, at alle problemer er løst. Men  jeg lægger vægt på, at talgrundlaget skal være i o  rden. Det vil der fortsat blive arbejdet på  i det løbende sama r- bejde mellem Danmarks Statistik og de involverede parter. * Jeg kan i øvrigt oplyse, at der ikke er noget nyt i, at udviklingen på ældreomr  å det giver anledning til databrud på  hjemmehjælpsområdet. Udsvingene fra år til år har således været af en betydelig størrelse s i- den midten af 1990'erne. Fx steg antallet af modtagere af varig hjem- mehjælp med   knap 10.000 fra 1996 til 1997. Fra 1998 til 1999 var der derimod et fald på  7.000 modtagere. Det er æ  ndringer, der i vidt om- fang ikke afspejler faktuelle ændringer   i indsatsen, men dækker over ændringer i   strukturen på ældreområdet bl.a. i form af integrerede ordninger samt inddragelse af beboere på plej ehjem. * Når  man ikke kan bruge tallene fra Danmarks Statistik i denne om- gang, må vi  så  bruge andre kilder til at vurdere den seneste udvikling. Disse kilder kan ikke underbygge Jyllands-Postens påstande  –  tvær  ti- mod. Tal for kommunernes budgetforudsætninger vedr  ø rende antal modta- gere af varig hjemmehjælp og hjemmehjælpstimer pr. uge er nemlig stigende.[d2]

4 Kommunerne indberetter disse tal til Indenrigs- og Sundhedsministe- riet i forbindelse med vedtagelsen af det kommende års budget. Fra budget 2002 til budget 2004 har der været en stigning på 6.100 modtagere. De seneste tal for budget 2005 viser, at der fra budget 2004 til budget 2005 forventes en stigning på 5.700 modtagere . Fra 2002 til 2005 har kommunerne altså  i alt budgetteret med en stigning i antallet af modtagere på 11.800. Fra budget 2004 til budget 2005 forventes en stigning i antal timer på 13.200 timer pr. uge. De foreløbige tal for budgettet for 2005  viser på landsplan en vækst    i budgettet for 2005 på ca.  285 mio. kr. i forhold til 2004. For KL- kommunerne alene, dvs. uden København  og Frederiksberg, er væ  k- sten på  knap 370 mio. kr. i forhold til budgettet for 2004. Samlet set kigger vi på  budgettallene, fås  altså  en stigning i antallet af hjemmehjælpsmodtag  er og i antallet af tildelte timer. * Med hensyn til at flere kommuner er gået over til kun at tilbyde pra k- tisk hjemmehjælp hver tredje uge   skal jeg understrege, at det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at fastsætte   serviceniveauet for ældreplejen, herunder for den praktiske hjælp. Men serviceloven sæ t- ter rammerne for hjælpen. Der er altså grænser for, hvor lavt servic e- niveauet kan sæ  ttes. Tilsynet med om et fastsat serviceniveau falder indenfor eller udenfor disse rammer, ligger hos fem af landets statsamter. Statsamtet i Århus er for tiden ved at behandle en konkret forespørgsel om, hvorvidt et serviceniveau, der generelt tilbyder praktisk hjælp hver 3. uge, ligger indenfor lovgivningens rammer. *

5 Til sidst vil jeg besvare spørgsmålet om  , hvordan det sikres, at Ældr   e- pakken fører til reelle  forbedringer i kommunerne. Kommunerne  har  siden  2002  fået  tilført  500  mio.  kr.  hvert  år  til  æ l- dreområdet.  De 500 mio. kr. blev afsat til et generelt løft i forbindelse med indførelse af frit leverandørvalg    på ældreområdet. En del af pe n- gene er såled es gået til at kompensere for merudgifter  til dette formål . Ældrepakken  indebærer  en  række  initiativer,  som  har  medført klare forbedringer for de ældre. Der er indført frit valg af hjemmehjælp, dvs.     at de ældre kan nu frit  vælge  mellem  godkendt  e  leverandører  af  personlig  pleje  og praktisk bistand. Der er indført frit valg af plejebolig  på tværs af kommunegræ n- ser, så  de ældre nu har ret til at flytte til en plejebolig   i en anden kommune, hvis de er visiteret til en plejebolig. De æl  dre har fået krav på erstatningshjælp, hvis hjemmehjælp e- ren ikke kommer. Der er indført mere fleksibel hjemmehjælp, så de ældre har fået større  indflydelse  på,  hvordan  hjælpen  tilrettelægges,  og  hvilke opgaver der skal udføres. Det frie valg, erstatningshjælpen og den mere fleksible hjemmehjælp udgør markante forbedringer af ældreplejen. Det har givet den enkelte borger større mulighed for selv at bestemme ,  hvem der skal komme i hjemmet hos den enkelte, og større indflydelse på   hvordan opgaverne skal udføres. Borgerens retssikkerhed blev også styrket  med Ældrepakken   , blandt andet via præciseringer af reglerne om, hvordan der skal træffes afg ø- relser i hjemmeplejen. *

6 De 500 mio. kr. er et generelt tilskud, der fordeles efter en demogra- fisk  fordelingsnøgle.  Ved  at  bruge  en  demografisk  fordelingsnøgle sikrer vi, at de kommuner, der har de fleste og de ældste ældre tilg o- deses. At tilskuddet er generelt, og tildeles kommunerne sammen med det øvrige bloktilskud , betyder også , at kommunerne ikke én for én skal redegøre for pengenes anvendelse. Kommunerne skal imidlertid under ét have gennemført det aftalte niveauløft på ældreområdet i forlænge l- se af implementeringen af ældrepakkens elementer  . Som  det  fremgår  af  adskillige  svar  på  tidligere  spørgsmål  fra  Folk e- tinget, til mig selv, den tidligere socialminister samt til finansministe- ren,  er  det  ikke  muligt  -  og  det  har  heller  aldrig  været  hensi  gten  -  at spore  de  500  mio.  kr.  i  det  kommunale  budget-  og  regnskabssystem. Det er ikke kun vores konklusion. Det er Rigsrevisionen helt enig i. Rigsrevisionen konkluderer i sin rapport fra april 2004, at regeringen har  gennemført  initiativerne  i   ældrepakken  i  overensstemmelse  med Folketingets beslutninger. * Der har været stor interesse for at følge op på, hvordan de 500 mill. kr. er   blevet   brugt,   og   vi   kan   som   sagt   ikke   følge   pengene   via kommunernes regnskaber. Derfor valgte regeringen -  i forlængelse af økonomiaftalen med KL  –  at gennemføre  en landsdækkende unders  ø- gelse, for at afdække hvordan de 500 mill. kr. er blevet brugt  . Under- søgelse  vi ser,  at  kommunerne  har  løfte t  udgifterne  på  ældreområdet med næ  sten 500 mio. kr. fra 2001 til 2003. Undersøgelsen peger på, at    den største del af   væksten på næsten 500 mio.kr. –  ¾ af pengene    -  er brugt til ældrepleje  , mens kun 1/4 af pen- gene er blevet brugt til administration. Vi har hele tiden vidst, at nogle af pengene ville gå til at indføre frit valg. Det har vi aldrig lagt skjul på. Og det var da også, hvad vi afta  lte med kommunerne i sin tid. Det er imidlertid ikke spild af penge, men

7 en investering i en bedre ældrepleje. Bo  rgerne har  - via det frie valg - få et bedre og mere fleksibel ældrese  rvice. * Afslutningsvist vil jeg gerne pointere, at kommunerne selvfølgelig  har en pligt til at efterleve lovgivningens krav. Det er uacceptabelt, hvis en kommune fx ikke offentliggør oplysninger om dens serviceniveau, eller hvis borgere ikke får de skrif tligt begrundede afgørelser, de har krav på. Hvis der opstår  en mistanke om, at de kommunale myndigheder ikke efterlever lovgivningen, følger vi i  ministeriet selvfølgeligt op på s  a- gen. Fx har jeg for nylig bedt Ankestyrelsen om i form af en stikprøve at undersøge , om en række kommuner har offentliggjort deres kval  i- tetsstandarder i overensstemmelse med servicelovens krav. Undersø- gelsen skal også  give et overblik over, om borgerne informeres om rettigheder og klagemuligheder, og om afgørelserne i hjemmeplejen træffes og begrundes på den rigt   ige måde. * Som det fremgår af min redegørelse, er jeg helt uenig i grundlaget for samrådsspørgsmålet. De tal, som samrådsspørgsmålet er baseret på, er som understreget af Danmarks Statistik, ikke sammenlignelige. Sam- menlignelige tal fra kommunernes budgetforudsætninger viser de  r- imod en stabil vækst i antal  let af modtagere. Udgiftsudviklingen peger samme vej. Min konklusion er derfor, at der er god overensstemmelse mellem re- geringens initiativer i Ældrepakken og den konstaterede udvikling på området. At frit -valgs-reglerne samtidig har bidraget til, at Danmarks Statistik forhåbentlig fremover kan få mere retvisende tal til brug for at kvalificere diskussionen om udviklingen på området, hilser jeg som sagt kun velkomment.