Folketingets Socialudvalg Dato: 15. december 2004 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  30.  november 2004   følger   h ermed   –    i   5   eksemplarer   –    socialministerens   svar   på spørgsmål nr.   31 (SOU Alm. del). Spørgsmål nr.   31: ” Ministeren  bedes  kommenterer  henvendelsen  af  29.  november  2004  fra Odense Kommune om tvangsadoption af børn, jf. alm. del  - 90. ” Svar: Odense Kommune har henvendt sig til Socialudvalget og bedt om foretræde vedrørende  tvangsadoption af børn. Odense Kommune skriver, at  det  vil  være hensigtsmæssigt, at der gives en reel  mulighed  for  at  gennemføre  tvangsadoptioner  af  også  mindre  børn. Odense  kommune  fremhæver,  at  det  i  dag    i  praksis  kun  er  muligt  at  bort- adoptere børn uden forældrenes samtykke, når der gennem en årrække ikke har været kontakt mellem børn og forældre. Dette er pr. definition kun m u- ligt  i  forhold  til  stø rre  børn.  Det  er  kommunens  opf attelse,  at  man  i  visse tilfælde allerede fra fødslen kan afgøre, at forældrene aldrig vil være i stand til at tage vare på barnet. Odense Kommune mener , at disse børn vil kunne sikres  en  bedre  tilværelse,  hvis  de  tidligt  blev  bortadopteret  og  dermed  fik deres  egen  familie,  i  stedet  for  at  være  henvist  til  at  være  anbragt  gennem hele barndommen. Det er min opfattelse, at Odense Kommune tager fat på nogle meget centr ale problemstillinger.  Det  er  meget  vigtigt,  at  vi  sikrer  udsatte  børn  og  unge kontinuitet og tryghed gennem barndommen – åbe nlyst, at børnene aldrig kommer til at bo hos de biologiske forældre.    Jeg mener imidlertid ikke, at det er helt enkelt, hvordan man bedst tager hånd om de situationer, som Odense Kommune beskriver. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] NEH/ J.nr. 640-1481

2 I forbindelse med drøftelserne om anbringelsesreformen blev det diskuteret, hvordan  man  yderligere  kan  sikre  kontinuiteten  i  børns  opvækst   ,  bl.a.  i  de situationer, hvor børnene aldrig kan komme tilbage til forældrenes hjem. Partierne drøftede bl.a . anvendelsen af ”barndomsanbringelser”, permanente anbringelser og tvangsadoption. Der er imidlertid enighed om, at disse me- toder indebærer  meget  komplicerede  juridiske  og  socialfaglige  problemsti  l- linger, og at der ikke er et tilstrækkeligt beslutningsgru  ndlag på nuværende tidspunkt. Derfor blev det aftalt, at jeg skulle iværksætte et udredningsarbejde om disse problemstillinger.  Jeg  har  derfor  nedsat  et  udvalg  med  højesteretsdo mmer Marianne Højgaard Pede rsen som formand og en række personer   med juridi- ske og socialfaglige kompetencer som medlemmer. Udvalget skal blandt andet analysere fordele og ulemper ved at sikre konti- nui tet gennem fx permanente anbringelser eller opretholdelse af anbringelse, i situationer hvor der ikke længere er et anbringelsesgru  ndlag, men en stærk tilknytning  mellem  barnet  og  anbringelsesstedet,  særligt  plejefamilien.  U  d- valget skal også sammenholde sådanne tiltag   med reglerne om tvangsadopti- on,  der  i  øvrigt  henhører  under  Ministeriet  for  Familie -  og  Forbrugeranlig- gender. Jeg vil sørge for, at udvalget får tilsendt henvendelse  n fra Odense Kommune og  dermed  selv  får  mulighed  for  at  lade  kommunens  betragtninger  indgå  i udvalgets overvejelser. Det er i øvrigt  aftalt, at forligsparterne bag anbringelsesreformen skal mødes og drøfter  resultaterne, når udvalget har afgivet sin rapport. Jeg ser frem til udvalgets rapport og den efterfølgende d iskussion. Eva Kjer Hansen /Lone Larsen