Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
LEH/ J.nr. 646-416
Folketingets Socialudvalg
Dato: 8. oktober 2004
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. september 2004 følger
hermed i 70 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål nr.
205, 206 og
207 (Alm. del bilag 864).
Spørgsmål nr. 205:
På baggrund af den netop udkomne rapport fra Videns- og formidlingscenter for Socialt
Udsatte, Henriette Zeeberg og Lars Messell, juni 2004, ønskes det oplyst, hvilke tiltag
ministeren agter at tage for at videreføre resultaterne af SKP-ordningerne for
sindslidende, misbrugere og hjemløse og oplyse, hvad det koster at videreføre disse
tiltag.
Svar:
Revisionen af § 80 i serviceloven om støtte- og kontaktpersonordningen for personer
med sindslidelser skal senest fremsættes i folketingsåret 2004-05.
Baggrunden er bl.a. at det ved lovrevisionen af støtte- og kontaktpersonordningen i
folketingsåret 2002-2003 blev foreslået at udsætte revisionen til folketingsåret
2004-2005 for at gøre det muligt at inddrage erfaringer fra igangværende forsøg med
støtte- og kontaktpersoner til hjemløse og til mennesker med alkohol- og stofmisbrug.
Forsøgene på stof- og alkoholmisbrugsområdet er imidlertid endnu ikke færdige og
dermed ikke endeligt evalueret.
Efter Socialministeriets opfattelse er det vigtigt for de politiske overvejelser om,
hvorvidt § 80 i Lov om social service om støtte- og kontaktpersonordningen skal
udvides til også at omfatte hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere, at alle forsøgene er
blevet endeligt evalueret.
Der blev i 2001 iværksat et 2-årigt forsøg med støtte- og kontaktpersoner til hjemløse.
Forsøget er senere blevet forlænget til udgangen af 2004. Forsøget er evalueret af