SkatteministerietJ.nr. 2004-318-0296 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.       99 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.    99 af 3. november 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål: I ministerens besvarelse af 29. oktober 2004 på SAU – spørgsmål nr. 70 forsøger ministeren   at   forklare,   hvorfor   grundskylden   godt   kan   stige   mens ejendomsværdiskatten  ikke  kan,  uden  at  det  er  i  strid  med  skattestoppet.  Det fremgår  bl.a.  af  besvarelsen  at  skattestoppet  sikrer,  at  skatteprocenten  ikke  kan sættes op, men at skatten godt kan stige, hvis det beløb skatten beregnes af vokser. På den  baggrund bedes  ministeren  forklare, hvorfor  det samme  ikke gælder  for ejendomsværdiskatten, der jo også er en fast promille? Svar: Skattestoppet sikrer, at ingen skat eller afgift må sættes op – opkræves en skat med en  procentssats,  kan  procentsatsen  ikke  sættes  op,  og  opkræves  en  skat  med  et kronebeløb, kan dette kronebeløb ikke sættes op. Skattestoppet har været overholdt i mere end 1.000 dage, og regeringen lægger stort vægt på, at skattestoppet også fremefter overholdes. Det kan blandt andet aflæses af, at regeringen vil fremlægge forslag  om  at  sænke  bundskatten  som  kompensation  til  borgerne  for,  at kommuneskatten i 2005 ikke er holdt i ro. Som  det  blev  nævnt  i  besvarelsen  af  Skatteudvalgets  spørgsmål  70,  har skattestoppet  for  ejendomsværdiskatten  en  særlig  og  skærpet  definition,  idet ejendomsværdiskatten både er låst fast i pct. og i kroner og  ører. Skattestoppet  fik  denne  udformning  for  ejendomsværdiskatten  for  at  give boligejerne tryghed for deres fremtidige økonomiske situation. Der er mange gode grunde til, at det var nødvendigt med et skattestop for at skabe tryghed for boligejerne. Lejeværdiskatten udgjorde eksempelvis ca. 6,7 mia. kr. i 1998. I 2002 udgjorde ejendomsværdiskatten 10,2 mia. kr. Det er en stigning på mere end 50 pct. på fire år.