Skatteministeriet J.nr. 99/04-580 - 00109 Den Spørgsmål 97 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.97 af 2. november 2004. (Alm. del - spørgsmål 97) Kristian Jensen /Tage Christensen

Spørgsmål 97: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. oktober 2004 fra FOA Hol- stebro vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse, jf. alm. del   – bilag 33." Svar: Jeg vil gerne slå fast, at der ikke, som påstået i henvendelsen, er sket en skæ r- pelse af reglerne. Udbetalinger af skattefrie godtgørelser skal  - som enhver anden udgift – altid kunne dokumenteres. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsgiveren ko  n- trollerer, at betingelserne for skattefri udbetaling er til stede. De nærmere krav fremgår af bekendtgørelse o m rejse- og befordringsgodtgøre l- se nr. 173 af 13. marts 2000. Jeg mener i øvrigt, at reglerne for skattefri godtgørelse er et godt tilbud. Hvis reglerne overholdes, kan arbejdsgiveren uden skattemæssige konsekvenser ho  l- de medarbejderen skadesløs, og medar bejderen slipper for udarbejdelse og op- bevaring af sin egen dokumentation og undgår en eventuel efterfølgende strid med ligningsmyndigheden om et fradrag på selvangivelsen. Told- og Skattestyrelsen har i øvrigt om reglerne oplyst følgende: ”Ifølge de g  ældende regler er godtgørelser, der udbetales af arbejd   sgiveren for udgifter, som medarbejderen påføres som følge af arbejdet, som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. Godtgøre l- ser af medarbejderens erhvervsmæssige udgifter til befordring kan dog udbet  ales skattefrit, hvis de ikke overstiger de satser, som er fastsat af Ligningsrå det, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. og § 9 B, stk. 3. Derudover er der visse doku- mentationskrav samt en forudsætning om,   at arbejdsgiveren fører kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2 skal bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel (udover modtagerens identitet, anvendte satser og beregning a f godtgøre l- se) indeholde oplysninger om dato, det erhvervsmæssige formål, kørslens ge o- grafiske mål med eventuelle delmål og kilometerantal. Ved delmål forstås de erhvervsmæssige mål, som afviger fra hovedruten og som sådan bevirker, at det samlede kilomet erantal bliver højere, end det ville være ved direkte kørsel mellem to punkter. Delmål kan endvidere anvendes, hvor der under den samme ubrudte erhvervsmæssige kørsel indgår flere geografiske kø r- selsmål, for eksempel sælgerens kundebesøg eller hjemmehjælpe e-

2 søg. Ved en sådan kontinuerlig erhvervsmæssig kørsel fra klient til klient vil det være tilstrækkeligt at angive det samlede kilometerantal fra start til slut, forudsat de enkelte geografiske delmål er ang ivet i den rækkefølge, som de er besøg t.   Ovennævnte krav til dokumentation og kontrol udgør de skattemæssige beti n- gelser for skattefriheden. ToldSkat stiller ikke krav om, at en kundes virksom- hedsnummer eller en klients personnummer skal fremgå. Det er imidlertid a r- bejdsgiverens ret selv at tilrettelægge sin administration og kontrol af de udb  e- talte godtgørelse  - blot betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt. Arbejds- giveren kan således frit tilgodese egne interne formål, eksempelvis med krav om yderligere oplysninger. Hvis betingelserne for skattefriheden ikke er opfyldt, har ToldSkat pligt til at reagere herpå og vejlede arbejdsgiveren om, at manglende opfyldelse af kravene vil medføre bortfald af medarbejdernes skattefrihed. Det er herefter op til a r- bejdsgiveren (eventuel i dialog med lønmodtagerne) at vurdere, om ordni ngen med skattefri godtgørelse er den mest hensigtsmæssig i den konkrete situ   ation, for eksempel er det ved cykelgodtgørelse ikke utænkeligt, at en fast kompens   a- tion i form af et skattepligtigt tillæg til lønnen vil    være en mindre tidkr  æ  vende løsning. Arbejdsgiverkontrollen beslutter i forbindelse med en kontrol, om der ved fejl vedrørende tidligere år skal ske underretning af lønmodtagerens slutligning   s- kommune. Det er den kommunale ligningsmyndighed, som har kompetencen til at afgøre, om udbetalte kørselsgodtgørelser er skattepligtige. Hvis skattefriheden tilsid  e- sættes, vil den yderligere skat blive opkrævet hos lønmodtageren. Hvis arbejd s- giverens dokumentation er ufuldstændig eller bortkommet, kan det sål   edes blive til skade for lønmodtageren. Der er imidlertid ikke hjemmel til at lade arbejdsgiveren betale lønmodtag erens skat. Hvorvidt arbejdsgiveren har et ansvar i forhold til lønmodtager, er et civi l- retligt spørgsmål, som må afgøres de to parter imellem. En even tuel kompensa- tion til lønmodtageren skal i givet fald beskattes hos lønmodtageren som yderl  i- gere løn.”