Skatteministeriet J.nr. 99/04-506-01966 Den Spørgsmål 90 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 90 af 1. november 2004. (Alm. del) Kristian Jensen /Tage Christensen
1 Spørgsmål 90: ”Er  ministeren  enig  i,  at   man  vil  kunne  afsløre  en  del  sort  arbejde  blandt håndværkere, såfremt man ved gennemgang af grossisters salg til private kunne identificere privatpersoner, der år efter år køber for meget store beløb?” Svar: Det er vel ikke almindeligt, at privatpersoner eller ikke momsregistrerede personer har adgang  til at foretage indkøb hos  grossister, men uanset om der er  tale om indkøb   hos   grossister   eller   i   almindelige   byggemarkeder,   har   told-   og skattemyndighederne adgang til i medfør af skattekontrolloven og momsloven at gennemgå grossisters eller byggemarkeders regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen med skat og moms. I  hvilket  omfang  told-  og  skattemyndighederne  ved  en  sådan  gennemgang  af regnskabsmateriale mv. kan afsløre eventuelt sort arbejde afhænger bl.a. af, om den pågældende håndværker gennem indkøbene af byggemateriale mv. kan identificeres f.eks. gennem en konto hos leverandøren. Købes de pågældende materialer kontant, gennem  bygherren  eller  gennem  håndværksmesteren  vil  det  kun  undtagelsesvis være muligt at identificere den pågældende håndværker. Told-    og    skattemyndighederne    er    naturligvis    opmærksomme    på    de kontrolbeføjelser,  som  myndighederne  har  til  bekæmpelse  af  uregistrerede byggeaktiviteter,  men  de  hidtidige  erfaringer  har  vist,  at  resultatet  ved  sådanne gennemgange, som nævnt i spørgsmålet, er beskedent.