SkatteministerietJ.nr. 2004-418-0140 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.  85 85 og 86 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.85 og nr. 86 af 27. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 85: Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Jyllands-Posten den 10. oktober 2004 om andelsbeskatningen, i den forbindelse bedes ministeren redegøre for, om det er hensigten med den særlige andelsbeskatning, at der kan ske opsparing af overskud frem for at udbetale det til andelshaverne. Ministeren bedes endvidere redegøre  for,  om  der  er  en  øvre  grænse  for  hvor  stor  en  del  af  overskuddet ministeren mener, der kan spares op i stedet for at blive udbetalt til andelshaverne? Vil 10 pct. udbetaling og 90 pct. opsparing eksempelvis være acceptabelt?   Spørgsmål 86: Ministeren bedes kommentere artiklen ”En underlig størrelse” fra Jyllands-Posten den 10. oktober 2004. I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, om han er enig  med  Arlas  koncernøkonomidirektør,  Jens  Wendel  Andersen,  der  siger,  at andelsbeskattede  virksomheder  har  en  skattemæssig  fordel  i  forhold  til  de selskabsbeskattede  virksomheder?  Hvis  ministeren  er  enig  i  dette,  bedes  han redegøre for, om en sådan skattemæssig forskelsbehandling er acceptabel? Svar: Som det fremgår af spørgsmålene, blev de to artikler, der henvises til, begge bragt i Jyllands-Posten den 10. oktober 2004. Den ene artikel ”Skat: Ridser i andelstanken”    bygger på udtalelser fra en række eksperter, jf. spørgsmål 85. Den anden artikel   ”En underlig størrelse” bygger på udtalelser fra repræsentanter for andelsforeningerne, jf. spørgsmål 86. Der  er  således  tale  om  to  sider  af  samme  sag.  Derfor  har  jeg  valgt  at  besvare spørgsmål 85 og 86 samlet. En andelsforening er medlemmernes ”forlængede arm” i opnåelsen af fordelagtige priser og efterfølgende udlodning af en del af overskuddet til medlemmerne i form af såkaldte efterbetalinger. Beskatningen af en andelsforening skal derfor ses i nær sammenhæng med  beskatningen af foreningens  medlemmer, dvs. andelshaverne, som er fuldt indkomstskattepligtige af udlodningerne. I 2004 beskattes en andelshaver således med en marginalskattesats på 43 til 63 pct. af  udlodningen  alt  afhængig  af  andelshaverens  indkomstforhold  i  øvrigt.  Til sammenligning beskattes en aktionær med en sats på 28 eller 43 pct. af udbyttet fra sine aktier afhængig af udbyttets størrelse. Ligesom  beskatningen  af  en  andelsforening  skal  ses  i  sammenhæng  med beskatningen af foreningens andelshavere, skal beskatningen af et aktieselskab ses i sammenhæng med beskatningen af selskabets aktionærer.

Det  er  derfor  ikke  retvisende  blot  at  sammenligne  skattereglerne  for  en andelsforening med skattereglerne for et aktieselskab.   Med dette in mente vil jeg dog besvare spørgsmål 86 ved at erklære mig enig med Arlas  koncerndirektør  i,  at  andelsbeskattede  virksomheder   isoleret  set  har  en skattemæssig  fordel  i  forhold  til  de  selskabsbeskattede  virksomheder,  og  at  jeg finder dette acceptabelt og i overensstemmelse med hensigten med reglerne. En andelsforening kan imidlertid ikke skattefrit overføre overskud til egenkapitalen således, som en læser af de to artikler måske kunne få indtrykket af ved første øjekast. Reglerne  er  indrettet  sådan,  at  overskud,  som  en  andelsforening  overfører  til egenkapitalen, indgår i foreningens skattepligtige indkomst, der opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende omsætning. Det tal, der fremkommer ved denne opgørelse, beskattes med 14,3 pct. Så længe overskud ikke udloddes til medlemmerne, behandles det     hvert år  efter reglerne som beskrevet ovenfor. Når der således   både  sker en vis beskatning af andelsforeningens formue og fuld beskatning  af  beløb,  der  udloddes  til  andelsforeningens  medlemmer,  har  jeg vanskeligt ved at se, at der skulle være et behov for at gøre andelsforeningerne almindelig selskabsskattepligtige. De gældende skatteregler for andelsforeninger og deres medlemmer er tilpasset den særlige struktur på dette område, og vi er jo fortsat nødt til at have skatteregler, der dækker denne struktur. Andelsbeskatningen  giver  en  andelsforening  mulighed  for  at  spare  en  del  af overskuddet op. Det opsparede beløb indgår som beskrevet ovenfor ved opgørelsen af det grundlag, der beskattes med 14,3 pct. I  visse  tilfælde  kan  andelsbeskatningen  betyde  en  hårdere  beskatning  end selskabsbeskatningen, da et andelsselskab jo også beskattes i år, hvor det ikke har oparbejdet overskud, eller hvor det ligefrem har underskud. Dette sker ikke for et selskab, der er omfattet af den almindelige selskabsbeskatning.   I skattelovgivningen er der ikke fastsat nogen øvre grænse for, hvor stor en andel af overskuddet  en  andelsforening  må  spare  op,  men  når  beløb  senere  udloddes  til foreningens medlemmer, eller hvis foreningen likvideres, sker der fuld beskatning af overskuddet. Som svar på spørgsmål 85 kan jeg oplyse, at jeg ikke umiddelbart har til hensigt at foreslå ændringer i disse regler.

Jeg  finder,  at  der  i  reglerne  er  en  rimelig  balance,  som  på  den  ene  side  giver mulighed  for,  at  andelsforeningerne  kan  foretage  fornuftige  forretningsmæssige dispositioner,  og  som  på  den  anden  side  sikrer,  at  overskuddet  i  sidste  ende beskattes hos foreningernes medlemmer, dvs. hos andelshaverne.