SkatteministerietJ.nr2004-080-0084 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 80 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   80 af 27. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen
Spørgsmål:    Da  det  fremgår  af  sektoranalysen,  at  det  er  svært  at  rekruttere kvalificeret  arbejdskraft  til  steder,  der  ligger  uden  for  de  større  byer,  bedes ministeren redegøre for, om man ved placeringen af flere centre i yderkantsområder og  mindre  bysamfund  har  vurderet  de  fremtidige  muligheder  for  at  rekruttere kvalificeret arbejdskraft? Svar: Som  det  fremgår  af  min  besvarelse  af  spørgsmål  79  skal  placeringen  af skattecentrene ses i sammenhæng med placeringen af de øvrige decentrale statslige arbejdspladser,  f.eks.  beskæftigelsesregioner  og  regionale  statslige  kontorer. Placeringen af skattecentrene er derfor sket ud fra en række kriterier, herunder at sikre regional balance. Der er ikke foretaget en vurdering af de fremtidige muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i forhold til det enkelte skattecenter. Jeg  opfatter  dog  generelt  etableringen  af  skattecentrene  som  en  styrkelse  af  de fremtidige muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes for det første, at skattecentrene også i de mindre bysamfund og udkantsområderne vil mere centralt  placerede  end  en  del  af  de  nuværende  kommunale  skatteforvaltninger. Disse  skattecentre  må  formodes  at  ville  stå  stærkere  i  konkurrencen  om  den kvalificerede arbejdskraft. For  det andet vil skattecentrene  give stærkere faglige miljøer,  og  dermed  mere  attraktive  arbejdspladser,  som  vil  stå  sig  bedre  i konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft.