SkatteministerietJ.nr2004-080-0080 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 76 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   76 af 27. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen

Spørgsmål:   På baggrund af, - at  skatteministeriets  sektoranalyse  fastslår,  at  op  til  50  enheder  vil  udgøre bæredygtige enheder, - at den svenske model forholdsmæssigt har væsentligt flere centre, - og at Told- og Skatteforbundet har udarbejdet forslag med 39 centre, bedes ministeren redegøre for, hvorfor man ender på 30 skattecentre, når det fremgår  af  ministerens  egen  pressemeddelelse  af  24.  september  2004,  at erfaringer fra andre nordiske lande og skatteministeriets egen sektoranalyse, har været grundlag for fastlæggelsen af antallet af skattecentre? Svar: Det er min opfattelse, at præmissen for spørgsmålet er forkert. Det er en fejlslutning at tro, at Skatteministeriets sektoranalyse anbefaler, at der etableres op til 50 skattecentre. Sektoranalysen var det teknisk/faglige grundlag for Strukturkommissionens   arbejde.   Sektoranalysen   er   derfor   en   analyse   af skatteområdet  ud  fra  en  række  på  forhånd  fastlagte  kriterier,  såsom  historisk udvikling, effektivitet og faglig bæredygtighed. Det er netop i afsnittet om faglig bæredygtighed, at der omtales op til 50 enheder. I det afsnit hedder det, at ”Det skønnes, at ikke bør være mere end ca. 50 enheder, hvis den faglige bæredygtighed på  personskatteområdet  skal  kunne  opretholdes  i  takt  med  den  stigende opgavekompleksitet.”. For  det  første  er der  tale  om angivelse  af  det maksimale antal. For det andet er det fejlagtigt at slutte, at en sådan konklusion i et enkelt afsnit, kan overføres til at være sektoranalysens generelle konklusion. Pointerne i sektoranalyserne  var  netop,  at  konklusionerne  kunne  drages  på  grundlag  af analyserne af de enkelte kriterier afhængigt af hvilken vægt man tillagde det enkelte kriterium.  Skatteministeriets  sektoranalyse  giver  ikke  nogen  generel  og  konkret anbefaling vedrørende antallet af skattecentre. Det er derfor også en fejlslutning at tro, at den nordiske benchmarkanalyse, der henvises til i pressemeddelelsen, og som indgik som en del af Skatteministeriets sektoranalyse,  giver  en  generel  og  konkret  anbefaling  vedrørende  antallet  af skattecentrene. Hertil kommer, at man ikke umiddelbart kan foretage en sammenligning til antallet af enheder i den svenske model. En sådan sammenligning ville i givet fald også skulle inkludere det samlede antal enheder, herunder også antallet af kommunale servicecentre. Når der etableres 30 skattecentre er det ud fra en samlet vurdering af en række hensyn,    herunder  effektivitet,  faglig bæredygtighed,  regional  tilstedeværelse  og muligheden  for  at  bygge  på  de  bæredygtige  elementer  i  den  eksisterende kommunale og statslige struktur.