Skatteministeriet J.nr. 2004-713 - 0098 Den Spørgsmål    75 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   75 af 27. oktober 2004. (Alm. del – bilag 25   ). Kristian Jensen /K.H. Ludolph

Spørgsmål:   Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26/10-04 fra Poul Hansen vedrørende bekæmpelse af sort økonomi i byggeriet, jf. alm. del bilag 25. Svar: Regeringen  har  i  pjecen  ”Fairplay   –   Fokus  på  holdninger”  præsenteret  en  række initiativer rettet mod sort og illegalt arbejde. Poul Hansen anfører i sin henvendelse til Folketingets Skatteudvalg, at regeringens udspil  til  initiativer  rettet  mod  sort  arbejde  efter  hans  opfattelse  ikke  indeholder tilstrækkeligt med initiativer rettet mod byggeriet, herunder særlig de byggearbejder der udføres i private hjem. Poul Hansen foreslår, at når der foretages om   - eller tilbygninger af  private  hjem,  bør  der  være  pligt  til  at  foretage  indbe   retning  til  kommunen  med oplysning om indkøb af materialer, håndværkere mv., evt. via en elektronisk blanket. Disse    oplysninger    foreslås    anvendt    som    grundlag    for    skattemyndighedernes stikprøvekontrol af, om arbejdet er udført sort med evt. efterfølgende b   øde. Skatteministeriet har overvejet muligheden for at skabe     en     form     for indberetningsordning  i  stil  med  den,  som  Poul  Hansen  foreslår,  men  finder  af forskellige årsager ikke, at en sådan ordning er hensigtsmæssig. Dels vil ordningen medføre mere adminis tration i kommunerne, men mere væsentligt er det, at hvis ordningen skal have nogen egentlig effekt, er det nødvendigt at ordningen følges op af kontrol, ellers bliver det en ren ”papirordning”, som næppe vil have nogen videre effekt. En  sådan  kontrol  vil   i  høj  grad  basere  sig  på  kontrol  i  borgernes  private  hjem,  og hermed tager vi de første skridt til et ”overvågningssamfund”, som hverken jeg selv eller nogen andre borgere kan være interesseret i. Jeg skal dog i denne forbindelse gøre opmærksom på, at de t efter de gældende regler allerede, i grove tilfælde er muligt også at straffe private for    køb af sort arbejde efter bestemmelsen om medvirken til skattesvig i skattekontrollovens § 13. Den bevisbyrde, der er knyttet til bestemmelsen, er dog tung at løfte . Med regeringens forslag er det intentionen primært at ramme det organiserede sorte arbejde, og det er min opfattelse, at told- og skattemyndighederne med de foreslåede initiativer får en række gode redskaber, som kan anvendes til bekæmpelse heraf. I forhold til den almindelige fornuftige borger - som der jo heldigvis er flest af - tror jeg på længere sigt mere på, at kampagner og generel oplysning om de helt klare negative effekter, som sort arbejde har for hele samfundet, er vejen frem . Poul Hansen efterlyser endvidere i henvendelsen mere enkle regler for at kunne nægte fradrag for underskud af hobbyvirksomhed. Han henviser til, at det efter gældende ret på  landbrugsområdet  er  et  krav,  at  landbruget  skal  være  drevet  ud  fra  en  teknisk - landbrugsfaglig målestok, og at driften skal tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Det er en regel, der giver mulighed for at fratrække underskuddet i flere år, og det finder han urimeligt. Han ønsker derfor, at reglerne ændres så der efter en vis periode, f.eks. 3 år, ikke længere er mulighed for at fratrække underskud. Hertil kan bemærkes, at Poul Hansens forslag vil medføre en stramning af reglerne for

sondring mellem erhvervsvirksomhed og hobbyvirksomhed. En sådan stramning vil være i strid med skattestoppet. Efter   de   gældende   regler   foretages   bedømmelsen   af,   om   en   virksomhed   er erhvervsmæssigt drevet, ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed vil   - i modsætning til hobbyvirksomh  ed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs., at det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås. Ved   hobbyvirksomhed   vil   indtægtserhvervelsen   ikke   være   det   primære   formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig inte  resse (en hobby), og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig. Hvilke kriterier, der anvendes ved afgørelsen af om der er tale om hobbyvirksomhed afhænger af, hvilken type virksomheder, der er tale om. I mange afgørelser er der dog lagt væ  gt på rentabilitetsbetragtningen. Poul Hansen fremhæver særligt landbruget, og det er korrekt, at en landbrugsejendom normalt må anses for drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes so m sædvanlig og forsvarlig, og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Ved afgørelsen af, om et landbrug  - herunder et deltidslandbrug - ud fra en teknisk- landbrugsfagligt vinkel er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt. Det er dog ikke  i  alle  tilfælde,  der  indrømmes  fradrag,  selv  om  dri   ften  kan  anses  for  teknisk landbrugsfagligt    forsvarlig.    Det    afgøres    ud    fra    en    konkret    vurdering    fra ligningsmyndighedernes side. Jeg  finder  på  denne  baggrund  ikke,  at  der  er  grundlag  for  at  stramme  reglerne  for fradrag for underskud af hobbyvirksomhed.   Endelig   ønsker   Poul   Hansen   klarere   regler   for,   hvornår   der   kan   foretages straksafskrivninger  i  forbindelse  med  ombygning  og  forbedring.  Især  ønsker  han   klarere regler for anvendelse af straksafskrivninger, når det skal afgøres, om der er tale om en eller flere bygninger. Desuden  nævner han, at næsten alle produktionsbygninger henregnes til èt bygningskompleks. I den forbindelse spørger han, om det ikke har været hensigten med ændringen af reglerne, at straksfradrag skulle beregnes af den enkelte bygning. Poul Hansen tænker på reglerne i afskrivningslovens § 18 om afskrivning på udgifter til ombygning eller forbedring. Hovedreglen  i  afskrivningslovens  §  18,  stk.  1,  er,  at  udgifter  til  ombygning  eller forbedring af bygninger eller installationer afskrives særskilt. Hvis udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét for de pågældende udgifter. Hvis der således er tale om udgifter til anskaffelse af en bygning, og der tillige i samme indkomstår foretages ombygning eller f orbedring af den samme bygning, kan udgifterne lægges sammen, da afskrivningsforløbet bliver det samme.

En  undtagelse  fra  hovedreglen,  er,  at  udgifter  til  ombygning  og  forbedring  kan straksfradrages  efter  afskrivningslovens  §  18,  stk.  2,  i  det  omfang  åre ts  udgift  til ombygning, forbedring og vedligeholdelse ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget  for  den  bygning  eller  installation,  som  udgifterne  vedrører. Udgifterne sættes i forhold til afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. I    dag    er    det    den    enkelte    bygning,    der    anvendes    som    beregningsgrundlag. Sammenbyggede bygninger kan –  modsat de tidligere regler –  ikke længere anses som en bygning.  De gældende lovbestemmelser er således i overensstemmelse med Pou   l Hansens ønske.   Jeg finder herefter, at de gældende regler fuldt ud dækker de ønsker, som Poul Hansen fremkommer med.