Skatteministeriet J.nr. 99/04-403-00165 Den Spørgsmål 69 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 69 af 22. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Carsten Vesterø Jensen

1 Spørgsmål 69: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2004 fra Anette Rosendal, jf. alm. del - bilag 6, og i forlængelse heraf ønskes ministerens kommentar til, om grundbeløbet på 20.300 kr. for betaling af ekstraskat i mellemperioden ville indebære mindre forskelsbehandling mht. dødstidspunkt, hvis bundgrænsen i stedet blev udformet som et bundfradrag, således at de første 20.300 kr. i ekstraskat aldrig kunne blive skattepligtige." Svar: Indledningsvis vil jeg gerne sige, at såvel reglerne for beskatning af en persons indkomster i det indkomstår, hvori den pågældende er afgået ved døden, som reglerne for beskatning af de indkomster, der optjenes efter dødsfaldet af dødsboet, er ret komplicerede. Reglerne sikrer dog, at der i mindre dødsboer normalt ikke opkræves restskatter under en vis størrelse.   Det skyldes, at der i de mindre, ikke-skattepligtige boer er en mindstegrænse for opkrævning af restskat for perioden fra dødsårets begyndelse og indtil dødsfaldet. Mindstegrænsen, der reguleres årligt, udgør 20.300 kr. i indkomståret 2003. Mindstegrænsen betyder, at i tilfælde hvor den samlede restskat er på 20.300 kr. og derunder, opkræves restskatten ikke. Hvis restskatten derimod overstiger 20.300 kr., skal hele restskattebeløbet indbetales. Hvis reglerne blev ændret som nævnt i spørgsmålet, således at mindstegrænsen for opkrævning af restskat blev erstattet af et bundfradrag i restskatten af tilsvarende størrelse, vil dette betyde, at det så kun er den del af restskatten, der overstiger bundfradraget, der skal indbetales. En sådan ændring vil naturligvis medføre en mindre forskelsbehandling af restskatter for personer, der afgår ved døden henholdsvis tidligt og sent på året.   Jeg mener dog, at de gældende regler på området fungerer godt, og jeg har derfor ikke aktuelle planer om at ændre reglerne. Jeg er dog indstillet på at se på, hvor stort det problem er, der peges på i henvendelsen, og om der skulle være behov for ved lejlighed at justere dødsboskatteloven på dette punkt. Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag nærmere, men Told- og Skattestyrelsen har oplyst generelt om dødsboskattereglerne: ”De gældende dødsboskatteregler blev indført fra og med indkomståret 1997. Som noget nyt i forhold til de indtil da gældende regler, beskattes afdødes indkomster fra dødsårets begyndelse til dødsdagen ikke længere efter de regler, der

2 gælder for beregning af skat hos fysiske personer men derimod efter de regler, der gælder for beskatning af dødsboer. Skatten fra indkomstårets begyndelse bliver således omlagt fra at være en personlig indkomstskat til en 50 pct.’s-proportionalskat svarende til dødsboskatteprocenten. Formålet med omlægningen var at opnå en forenkling af indkomstopgørelsen og skatteansættelsen i perioden fra dødsårets begyndelse og indtil dødsdagen. Dette beskatningsprincip gælder både for beskatning af mindre ikke-skattepligtige dødsboer og større skattepligtige dødsboer. Men for de mindre ikke-skattepligtige dødsboer sker der kun beskatning af indkomsten fra dødsårets begyndelse til og med dødsdagen. Overgangen fra personbeskatning til dødsbobeskatning kan derfor isoleret set betyde, at der kan fremkomme afvigelser mellem de foreløbig betalte personskatter og den beregnede skat for dødsåret, idet forskudsregistreringen af afdøde jo er foregået ud fra en forudsætning om personbeskatning. For at undgå restskatter som følge af denne forskel i beskatningen i de ikke-skattepligtige dødsboer blev det på baggrund af beregninger om forskudsskat og dødsboskat i en gennemsnitskommune endvidere bestemt, at kun restskatter, der udgør 16.800 kr. eller derover i 1997 skal indbetales. Mindstegrænsen svarer til 20.300 kr. i 2003. I enkeltstående tilfælde vil der kunne udløses restskat, der overstiger mindstegrænsen, også selvom afdødes forskudsregistrering for mellemperioden har været i overensstemmelse med afdødes indkomstforhold. Dette vil især kunne komme på tale, hvis dødsfaldet sker sent på indkomståret og afdøde boede i en kommune, hvor kommuneskatten ligger under landsgennemsnittet.”