SkatteministerietJ.nr2004-080-0079 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 68 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   68 af 22. oktober 2004. (Alm. del). Kristian Jensen /Jesper Skovhus Poulsen
Spørgsmål:   Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt, at borgerne i nogle af de største  provinsbyer  får  så  langt  til  et  skattecenter,  som  det  er  tilfældet  med regeringens forslag, jf. henvendelsen fra Silkeborg Kommune (alm. del, bilag 9)? Svar: Det vil ikke kunne undgås, at nogle borgere vil få længere til nærmeste skattecenter, når vi ønsker at skabe en skatteforvaltning med bedre effektivitet og større faglige centre. Derfor har placeringen været en afvejning af bl.a. ønsket om en effektiv struktur og en regional placering. Jeg  vil  gerne  benytte  lejligheden  til  at  slå  fast,  at  skattecentrene  hverken  er borgernes eneste eller primære indgang til fremtidens skatteforvaltning, men blot én indgang blandt flere mulige. Den personlige, lokale borgerbetjening finder sted i de kommunale servicecentre, hvor  borgerbetjeningen  på  skatteområdet  indgår  som  en  del  af  opgaverne  i  de almindelige kommunale servicecentre. Hertil kommer, at ’Tast Selv-løsninger’ på internettet og via telefonen er en stadig mere brugt kommunikationsform, som vil blive udviklet yderligere de kommende år. Endelig vil der blive etableret landsdækkende servicetelefoner med brugervenlige åbningstider.