SkatteministerietJ.nr. 2004-328-0017 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 66 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed  fremsendes  i  fem  eksemplarer  svar  på  spørgsmål  nr.  66  af     20.  oktober 2004. (Alm. del - 66). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Spørgsmål:   Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål E-G. Svar:  Hermed  fremsendes  det  talepapir,  som  jeg  benyttede  ved  besvarelsen  af samrådsspørgsmål E, F og G i det åbne samråd i Skatteudvalget den 20. oktober 2004.

Skatteministeriet 18. oktober 2004 Talepapir til brug ved samrådet i Skatteudvalget den 20. oktober 2004 om samrådsspørgs  mål E, F og G, (stillet den 7. oktober 2004) E.  Ministeren  bedes  redegøre  for,  hvornår  ministeren fik kendskab til, at anvendelsen af bruttotrækordninger var i markant fremgang. Der ligger  i  spørgsmålet  en forudsætning  om,  at det  kan konkluderes,  at  der  er  sket  en  markant  fremgang  i anvendelsen af det, der kaldes bruttotrækordninger. Jeg er imidlertid ikke bekendt med, at der skulle foreligge konkrete  data,  der  giver  basis  for  en  sådan  generel konklusion   om   udbredelsen   af   personalegoder   på nuværende tidspunkt. Noget  andet  er,  at  der  måske  har  været  en  markant fremgang i omtalen af skattebegunstigede personalegoder i den seneste tid. Jeg mener imidlertid, det er nødvendigt med dokumenterede tal, som vi kan forholde os til. I  forbindelse  med  offentliggørelsen  af  rapporten  fra  den tværministerielle   arbejdsgruppe   om   beskatning   af personalegoder/naturalieydelser  i  oktober  2003  fik  jeg  –

samtidig med det øvrige Folketing – oplysning om, at der kunne    imødeses    en    vækst    i    udbredelsen    af skattebegunstigede personalegoder. Som det også fremgår af rapporten, var oplysningen imidlertid behæftet med flere usikkerhedsmomenter bl.a. som  følge af manglende sikre oplysninger om den aktuelle udbredelse og – af indlysende grunde - manglende sikre oplysninger om den fremtidige udvikling. Blandt andet  på  grund  af disse  usikkerhedsmomenter  tog den tidligere skatteminister initiativ til, at der blev nedsat en tværministeriel følgegruppe, som i en årlig redegørelse til Folketinget  skal  vurdere  omfanget  af  skattebegunstigede personalegoder  på  arbejdsmarkedet.  Den  første  årlige redegørelse kan forventes i november 2004. Som det fremgår, vil vi altså i den nærmeste fremtid få et opdateret talmæssigt grundlag for at bedømme, om der     er sket   en   markant   fremgang   i   udbredelsen   af   de skattebegunstigede  personalegoder,  ligesom  redegørelsen forhåbentlig   også   vil   kunne   afdække   udviklingen   i udbredelsen   fordelt   på   de   forskellige   typer   af skattebegunstigede personalegoder. Jeg vil for god ordens skyld nævne, at det ligeledes påpeges i   den   offentligt   tilgængelige   rapport   fra   2003,   at problemstillingen  om  arbejdsgiveres  og  arbejdstageres indgåelse  af  aftaler  om  ændret  vederlagssammensætning generelt  opstår,  når  et  personalegode  fastsættes  til  en skattemæssig værdi, der er lavere end markedsværdien. Der er ikke i dansk ret en regel om, at løn skal udbetales i kontanter, og allerede i rapporten fra oktober 2003 peges således på, at aftaler om en højere andel af personalegoder og  en  lavere  andel  af  kontantløn  som  udgangspunkt  vil

kunne   tænkes   anvendt   i   forbindelse   med   alle   de personalegoder,  der  skattemæssigt  værdiansættes  under markedsværdien. De sager, Ligningsrådet for nylig har behandlet, og som har været  omtalt  i  pressen,  hvor  kontantløn  erstattes  med naturalieydelser    som    medarbejderobligationer    og månedskort til offentlig transport, kan således ses som en bekræftelse på det, der allerede er beskrevet i rapporten fra oktober 2003.   Både    muligheden    for    at    få    skattebegunstigede medarbejderobligationer og -aktier og muligheden for at få et  skattebegunstiget  månedskort  til  offentlig  transport  er regler, der er vedtaget af Folketinget – ikke af Ligningsrådet - og som har eksisteret i mange år – også forud for denne regerings tid. Man kan sige, at rapporten fra 2003 har sat fokus på, at vi som politikere meget nøje skal overveje fordele og ulemper ved  at  bruge  skattereglerne  til  at  opnå  særlige  formål  – formål som vi ofte alle kan være enige om er gode. På det seneste  har  der  været  ønsker  fremme  om  at  indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser som motion og andre generelle sundhedsfremmende tiltag. Ønsker, som jeg har afvist. F.   Ministeren   bedes   redegøre   for   det   forventede provenutab  i  2004,  2005,  2006,  2007  og  2008  i forbindelse med skattebegunstigede personalegoder/-naturalieydelser  -  altså  de  såkaldte bruttotrækordninger. Udviklingen i skatteudgiften i de følgende år frem til 2008

er det i sagens natur svært at spå om, da den i første række vil  afhænge  af,  hvordan  udbredelsen  af  personalegoder udvikler sig. I de hidtil fremkomne oplysninger ses som forventet en vis stigning, men der er ikke noget, der tyder på en markant stigning. Eksempelvis er udbredelsen af sundhedsforsikringer steget til ca. 290.000 personer – det er en stigning på ca. 60.000 personer i forhold til sidste år. Skatteudgiften stiger ca. 50 mio. kr. som følge af den øgede udbredelse. Samtidigt har personalegoderne imidlertid vist sig ikke at være gjort til et overordnet  tema  i  de  senest  indgåede  overenskomster  på arbejdsmarkedet. Det  må  dog   formodes,  at  udbredelsen  vil  forøges,  blandt andet efterhånden som større lønmodtagergrupper får del i personalegoder. Dette antages primært at kunne ske ved, at der i de centrale overenskomster åbnes op for personalegoder. Andre  forhold  kan  medvirke  til  at  øge  udbredelsen  af personalegoderne. Flere af de populære personalegoder er endnu relativt nye, og det må antages, at mætningspunktet endnu  ikke  er  nået.  Indførelse  af  ny  teknologi  kan  også bidrage til en øget udbredelse. I  den  tværministerielle  rapport  fra  efteråret  2003  er  den aktuelle  skatteudgift  ved  personalegoder  skønnet  til  i størrelsesordenen  1  mia.  kr.  Som  regneeksempel  er  det angivet, at den årlige skatteudgift på sigt kan vokse til i størrelsesordenen 4 mia. kr., hvis udbredelsen for nogle af

de mest populære ordninger fire- til femdobles, svarende til, at ca. 1 mio. lønmodtagere skulle modtage personalegoder. Det,  der  arbejdes  på  nu,  er  at  foretage  en  vurdering  af udbredelsen af personalegoder på nuværende tidspunkt med henblik  på,  at  der  kan  afgives  en  rapport  herom  til november. Jeg mener ikke, det vil være seriøst at gætte på udbredelsen og provenutabet i 2008. Det er imidlertid god grund til forsat at overvåge området nøje. Den tværministerielle overvågningsgruppe vil derfor forsætte med at overvåge udviklingen på området, og afgive årlige rapporter til Folketinget. G. Ministeren bedes redegøre for, hvorledes regeringen vil dække det provenutab, som forventes at opstå som konsekvens    af    fremgangen    i    anvendelse    af personalegoder/-naturalieydelser. Indledningsvis vil  jeg erindre  om,  at spørgsmålet,  om en medarbejder med skattemæssig virkning kan gå ned i højere beskattet  kontantløn  og  i  stedet  få  et  naturaliegode  – personalegode – stillet til disposition til lavere beskatning, også  opstod  i  den  tidligere  regerings  tid  –  hvor  der  var meget fokus på, at arbejdstagere og arbejdsgivere i stort tal ændrede  deres  vederlagsaftaler  med  henblik  på  at  få skattefri hjemme-pc i stedet for højt beskattet kontantløn. Den tidligere regering ønskede at bremse denne udvikling og  indsatte  derfor  en  værnsregel  i  ligningsloven  ved  et lovindgreb. For det første kan man hermed konstatere, at den tidligere regering   altså   var   af   den   opfattelse,   at   ændrede

vederlagsaftaler (det der kaldes ”bruttotrækordninger”) ikke kunne  stoppes  inden  for  den  eksisterende  lovramme  – nøjagtig  samme  lovramme,  som  denne  regering  opererer under - der skulle et specifikt lovindgreb til. For det andet kan det hermed konstateres, at den tidligere regering ved den lejlighed kunne have valgt ikke at nøjes med  en  værnsregel  specifikt  rettet  mod  naturaliegodet hjemme-pc,  men  kunne  have  valgt  at  indsætte  en  helt generel værnsregel gældende for alle naturaliegoder, også for fri telefon, herunder bredbånd. Det gjorde man ikke. Jeg skal skynde mig at tilføje, at denne regering hverken var eller er begejstret for den tidligere regerings værnsregel på hjemme-pc-området,  og  jeg  forstår  godt,  hvorfor  den tidligere regering ikke fandt det hensigtsmæssigt at indføre værnsreglen generelt. Men pointen er, at man ikke med rimelighed alene kan stille den nuværende regering til regnskab for en eventuel vækst i udbredelsen    af    skattebegunstigede    personalegoder. Skattebegunstigelsen   af   forskellige   personalegoder   er vedtaget  gennem  årene  af  et  bredt  flertal  af  Folketingets partier  eller  gennemført  administrativt  med  henblik  på varetagelse af forskellige gode formål. Den  aktuelle  skatteudgift  vedrørende  beskatningen  af personalegoder  skønnes  som  nævnt  til  cirka  1  mia.  kr. Denne  belastning  af  de  offentlige  finanser  er  indregnet  i 2010-fremskrivningen. Regneeksemplet fra rapporten viser, at  belastningen   under  visse   forudsætninger  om   den fremtidige udbredelse kan øges til i alt 4 mia. kr. på længere sigt. Virkningen af en sådan yderligere belastning i forhold til den anførte virkning på cirka 1 mia. kr. er ikke indregnet i 2010-fremskrivningen.

Her  skal  man  dog  huske,  at  regneeksemplet  ikke  kan betragtes  som  en  prognose  for  den  fremtidige  udvikling, men alene tjener til illustration af en mulig udvikling. Regeringen  har  selvsagt  ingen  planer  om  at  slække  på målsætningen   om   holdbar   finanspolitik   og   fortsat gældsafvikling,  og  finanspolitikken  vil  løbende  blive afstemt  efter  hensynet  til  fortsat  gældsnedbringelse.  I forbindelse hermed tages der højde for udviklingen på en række   forskellige   områder   –   herunder   f.eks.   såvel udbredelsen af personalegoder (der som nævnt kan forringe de offentlige finanser) - som forhold, der kan forbedre de offentlige finanser i Danmark (eksempelvis højere afgifter i udlandet). Regeringens  konkrete  prioriteringer  af  finanspolitikken fremgår af regeringens forslag til finanslov.