SkatteministerietJ.nr2004-418-0136 DenSpørgsmål  Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet. 65 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.   65 af 20. oktober 2004. Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Spørgsmål: ”Ministeren bedes  besvare de  to nedenstående  spørgsmål, som  er identiske  med spørgsmål nr. 287 og 288 fra folketingsåret 2000-01, jf. SAU alm. del – bilag 707 (2000-01). Spørgsmålene skal besvares med de samme forudsætninger som ved den daværende besvarelse: - Hvor    mange    ejerlejligheder    og    parcelhusboliger    beskattes    under virksomhedsordningen,  og  hvordan  har  udviklingen  med  anvendelse  af denne beskatningsform været de seneste fem år? - Hvor  stort  et  tab  i  skatteprovenu  skønnes  det  at  betyde,  at  indtjening  ved udlejning     af     boliger     på     den     måde     beskattes     under virksomhedsskatteordningen frem for ved almindelig indkomstskat?” Svar: På baggrund af lovmodellen er der i tabel 1 for indkomstårene 1998-2002 vist skøn for antallet af enfamiliehuse og ejerlejligheder, som ejes af personer, der ikke selv bor i dem, og hvor ejeren benytter virksomhedsordningen. Tabel 1. Antal enfamiliehuse og ejerlejligheder ejet af person, der ikke selv bebor dem, 1998-2002 År Enfamiliehuse Ejerlejligheder I alt 1998 24.600 7.700 32.300 1999 27.500 10.000 37.500 2000 27.700 9.900 37.600 2001 30.300 10.700 41.000 2002 29.400 13.600 43.000 Kilde: Lovmodellen. Antallet  af  ejerlejligheder  og  enfamiliehuse,  der  ejes  af  personer,  der  benytter virksomhedsordningen, er steget fra ca. 32.300 i 1998 til ca. 43.000 i 2002, som er det seneste år, der foreligger data for. Det understreges, at det ud fra de givne oplysninger ikke kan afgøres om boligerne rent faktisk er omfattet af virksomhedsordningen, ligesom eventuelle renteudgifter knyttet  til boligen  ikke  kan  udsøges.  Der er  tale  om  beregninger  på  stikprøver, hvilket i sig selv bidrager til en vis usikkerhed. Der foreligger heller ikke grundlag for sikre antagelser om, hvor mange af disse boliger,  der  udlejes  til  interesseforbundne  parter,  eller  til  rene  erhvervsmæssige forhold som f.eks. viceværtbolig, medhjælperbolig, funktionærbolig eller lignende. Der henvises i øvrigt til besvarelsen på spørgsmål 456 (alm. del – bilag 713). En eventuel skattebesparelse ved at anvende virksomhedsordningen opstår som følge af, at der i virksomhedsordningen opnås fuld fradragsret for renteudgifter. Udenfor ordningen er skatteværdien ca. 33 pct. i gennemsnitskommunen. I nedenstående tabel 2 er til illustration vist et eksempel på ordningen, som alene

viser skattebesparelsen og ikke inddrager øvrige omkostninger forbundet med anvendelse af virksomhedsordningen fx udgifter til revisor. Der er regnet på henholdsvis en top- og mellemskatteyder i gennemsnitskommunen for 2004 med negativ nettokapitalindkomst, der har anskaffet en bolig med en ejendomsværdi på 1.010.000 kr., svarende til den gennemsnitlige ejendomsværdi for boliger ejet af personer i virksomhedsordningen i 2002. Det forudsættes yderligere, at 80 pct. af boligens ejendomsværdi er belånt med en rente på 5 pct. p.a., og at lejeindtægten udgør 45.600 kr. årligt, mens fælles udgifter inklusiv ejendomsskat er på 9.600 kr. årligt. Tabel 2.  Beregningseksempel på skattebesparelse ved at anvende virksomhedsordning i forbindelse med udlejning af bolig, 2004 Kr. Topskatteyder Mellemskatteyder Uden for virksomhedsord ning I virksomhedso rdning Uden for virksomhedsord ning I virksomhedso rdning Lejeindtægt 45.600 45.600 45.600 45.600 Fællesudgifter 9.600 9.600 9.600 9.600 Nettolejeindtægt 36.000 36.000 36.000 36.000 Renteudgifter 40.400 40.400 40.400 40.400 Nettooverskud i virksomhed -4.400 -4.400 Til personlig indkomst 36.000 36.000 Arbejdsmarkedsbidrag 2.880 2.880 Personlig indkomst 33.120 -4.400 33.120 -4.400 Skat heraf 19.773^*) -2.627 14.838^**) -1.971 Kapitalindkomst -40.400 -40.400 Skat heraf (33,3 pct.) -13.453 -13.453 Samlet skat og bidrag 9.199 -2.627 4.265 -1.971 Skattebesparelse ved virksomhedsordning 11.826 6.236 *) Skattesats 59,7 pct. **) Skattesats 44,8 pct. Med de anførte forudsætninger opnås en skattebesparelse på knap 12.000 kr. årligt for en topskatteyder og godt 6.000 kr. årligt for en mellemskatteyder ved at benytte virksomhedsordningen. Resultaterne er meget afhængige af beregningsforudsætningerne. Er der for eksempel alternativt tale om, at ejeren har positiv   i   stedet   for   negativ   nettokapitalindkomst   reduceres   fordelen   ved virksomhedsordningen til ca. 1.200 kr. for en topskatteyder og ca. 1.600 kr. for en mellemskatteyder. Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne give et underbygget skøn over  provenutabet  forbundet  med  beskatning  i  virksomhedsordning  frem  for almindelig  indkomstbeskatning.  Det  skyldes  først  og  fremmest  manglende kendskab til indkomstkomponenterne vedrørende de enkelte boliger samtidig med, at  der  ikke  foreligger  sikre  oplysninger,  om  hvorvidt  boligerne  rent  faktisk  er omfattet af virksomhedsordningen.